Andre nyheder

fre, 01 nov 2024

af Mikkel Preisler

Seks ud af ti nye biler er elektriske

Elbiler udgør stadig en større del af det samlede antal nyindregistrerede køretøjer, viser opgørelse. (Arkivfoto).
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix Elbiler udgør stadig en større del af det samlede antal nyindregistrerede køretøjer, viser opgørelse. (Arkivfoto).

Elbilerne fylder stadig mere af det månedlige bilsalg i Danmark, og oktober var ingen undtagelse.

I årets tiende måned blev der indregistreret i alt 14.409 nye biler, hvoraf mere end 60 procent var elektriske.

Det viser en opgørelse for oktober, som bilimportørernes brancheforening Mobility Denmark har offentliggjort fredag.

- Vi glæder os over, at vi lige nu står i en situation, hvor vi måned for måned kan fejre nye rekorder, siger foreningens direktør, Mads Rørvig.

- Samtidig er vi tæt på, at halvdelen af bilsalget i 2024 er elbiler, og det er også en helt særlig milepæl, som vi spår, at vi kommer i mål med.

År til dato udgør elbilerne 49,5 procent af salget.

Ifølge direktøren skal man være glad for udviklingen, men han mener, at det ikke kommer til at fortsætte af sig selv.

- Der er fortsat brug for politisk fokus på elbiler, og at afgifterne holdes i ro fra 2026, siger Mads Rørvig videre.

Mens flere elbiler sendes ud på de danske veje, bliver ladeinfrastrukturen også stadig mere omfattende herhjemme.

I midten af september opgjorde Mobility Denmark det samlede antal offentlige ladepunkter i Danmark til mere end 25.000. I samme måned året forinden lød antallet på godt 14.000.

- Ladeinfrastrukturen er ikke bare afgørende for de nuværende elbilister, men også for, at de mennesker, som ikke er elbilister endnu, kan blive det, sagde Allan Skytte Christensen, der er chefkonsulent hos Mobility Denmark, i den forbindelse.

- Danskernes lyst til at vælge eldrevne biler hviler også på, hvor tilgængeligt og billigt det er at komme til opladning, og det kræver, at der kommer stadigt flere ladepunkter til samt mere konkurrenceprægede vilkår på markedet.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Kæmpe jordskælv i Thailand og Myanmar Thailand og Myanmar er i dag blevet ramt af et voldsomt jordskælv, der har medf... Læs mere
Volvo bruger AI og virtuelle miljøer til at forbedre sikkerheden Volvo går forrest i jagten på mere sikker kørsel – med banebrydende AI og v... Læs mere
Audi tager banebrydende skridt med virtuel styring i karrosseriproduktion Audi skaber verdensnyhed med virtuel produktionsstyring i karrosseriafdelingen o... Læs mere
Opel sætter ny standard for sædekomfort i Grandland og Astra Opel tager komfort og bæredygtighed til nye højder med avancerede ergonomiske ... Læs mere
Mercedes-Benz sætter ny standard for bæredygtighed med ny CLA-model Mercedes-Benz tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af ... Læs mere