Andre nyheder

fre, 22 dec 2023

Stormen Pia banker elpris i bund i Jylland og på Fyn fredag nat

Det forklarer Morten Wethje Søndergaard, der er chef for nordisk handel i Norlys Energy Trading, der hører under energi- og telekoncernen Norlys.

Særligt fra natten til fredag mellem midnat og klokken 07.00 bliver strøm meget billigt.

- Den rene rå elpris uden afgifter er faktisk nede på at være gratis i Jylland og Fyn, siger Morten Wethje Søndergaard, mens elprisen på Sjælland og øerne er "nogle få ører".

- Så hvis man bor i Jylland eller på Fyn og har en timeaftale, så vil det give rigtig god mening, at du starter din opvaskemaskine og vaskemaskine og sætter din elbil til ladning i det her tidsrum, for der får du en rigtig, rigtig billig pris for strøm.

Morten Wethje Søndergaard forklarer, at prisen bliver så lav i netop det tidsrum, fordi det også er her, forbruget naturligt er lavest.

Han henviser til elprisen på den nordiske strømbørs, som er mulig at se én dag frem i tiden. Den beregnes, på baggrund af hvordan vinden ventes at være.

Ifølge prognoser er det i tidsrummet mellem torsdag eftermiddag og fredag eftermiddag, der for alvor kommer gang i de danske vindmøller, lyder det videre.

- Sådan en storm, som vi ser torsdag og fredag, gør, at vi får det maksimale ud af vindproduktionen i Danmark.

Stormen Pia gik officielt i land omkring klokken 15.00 torsdag. Her blev der ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) målt vindstød af stormstyrke i Thorsminde i Vestjylland.

Stormen ventes at løje af i løbet af fredag, og lillejuleaften lørdag befinder stormen sig i svækket form over de baltiske lande.

/ritzau/

Andre læser også

Flygtningenævnet forlænger pause for syriske sager Efter Assads fald i december satte nævn sager med syrere på pause. Sagerne ska... Læs mere
Dansk eksport sikrer job til 187.000 amerikanere Donald Trump kan have overset, at den stigende danske eksport til USA også gavn... Læs mere
Moderaterne efterkommer krav fra arbejdstilsyn efter møgsager Regeringsparti var på spejderløb og lavede kæresteregel for at efterkomme på... Læs mere
Måling: Opbakningen til regeringen falder til hidtil laveste niveau Med 31,8 procent af stemmerne har SVM-regeringen nået sin laveste opbakning nog... Læs mere
Lars Bojes parti havner under spærregrænsen i første måling Borgernes Parti er på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, som senest finder... Læs mere