Andre nyheder

man, 09 okt 2023

Tesla sætter prisen yderligere ned på to modeller

Prisnedsættelserne kommer, imens selskabet arbejder for at nå sit mål for 2023 om at levere 1,8 millioner biler. Det skriver Reuters. Tesla, der er stiftet og ledet af Elon Musk, skal inden for de næste tre måneder levere 476.000 biler. Model 3 er nu 2,7 procent billigere, mens Model Y er sat ned med 4,2 procent på det amerikanske marked. Siden årets begyndelse er priserne på Model 3 samlet faldet med cirka 17 procent, mens Model Y long-range er faldet med over 26 procent ifølge Reuters. Indtil videre tyder intet på, at prisnedsættelserne kommer til Danmark ifølge forbrugerøkonom Ilyas Dogru hos FDM. - Prisnedsættelserne er på nuværende tidspunkt geografisk begrænset til USA. I Sverige og Norge har de sat priserne op på deres Y-model, siger han. Det kan ifølge forbrugerøkonomen enten være for at sende et signal til markedet om, at der ikke kommer prisnedsættelser i Europa grundet høj efterspørgsel. - Men det kan også være for at booste efterspørgslen efter deres mindre Model 3, tilføjer han. Når Tesla ikke sin målsætning for 2023, vil selskabet typisk blive straffet på aktiemarkedet ifølge forbrugerøkonomen. Teslas prisjusteringer har tidligere påvirket andre bilproducenter, som enten har givet mere udstyr, kommet med opdaterede modeller eller sat prisen ned. Det har også givet anledning til priskrig på det danske elbilmarked. Antallet af nyregistret biler har haft fremgang i alle årets ni måneder. I september blev der solgt 14 procent flere biler end samme måned sidste år ifølge De Danske Bilimportører. Elbilsalget følger med i udvikling, hvor Teslas Model Y er særlig populær. Den er den mest solgte bil herhjemme og den mest solgte elbil globalt. Der er fra januar og frem til september registreret 12.646 nye Model Y på de danske veje ifølge De Danske Bilimportører. /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere