Trods massiv opbakning fra danskerne om flere stationære fartkontroller, de såkaldte "stærekasser", har politiet i stedet valgt at satse på traditionelle fotovogne.
20 stærekasser står lige nu rundt omkring i landet, placeret på særligt risikable strækninger. Kasserne kom til som et treårigt forsøg i 2018, og evalueringen var overvældende positiv. Ifølge Vejdirektoratet er gennemsnitshastigheden på de pågældende strækninger faldet med hele 10 kilometer i timen, siden stærekasserne blev sat op.
Alligevel er antallet af stærekasser ikke blevet udvidet efter forsøgets afslutning, hvilket vækker frustration hos blandt andre Jakob Bøving Arendt, direktør i Rådet for Sikker Trafik.
"Jeg ville ønske, at det her redskab i højere grad kunne finde anvendelse på vejene i Danmark," udtaler han ifølge DR.
En undersøgelse foretaget af Rådet for Sikker Trafik viser, at hele 67 procent af danskerne støtter mere fartkontrol.
Vejdirektoratet : Stærekasser virker
Hos Vejdirektoratet er der heller ikke tvivl om effektiviteten af stærekasser.
"Stærekasser nedbringer hastigheden, og når man nedbringer hastigheden, sker der færre ulykker, og de ulykker, der sker, bliver ikke lige så alvorlige," siger Marianne Foldberg, afdelingsleder hos Vejdirektoratet.
Politiets fokus er rettet mod mere mobile løsninger. I 2023 modtog politiet en række nye ATK-vogne, som gør det nemmere at tage billeder af fartsyndere fra begge retninger, og som kan placeres mere diskret langs vejene.
Politiet råder i dag over 107 fotovogne fordelt på landets 12 politikredse. Om politiet vil efterkomme befolkningens ønsker er uvist - men effekten af stærekasserne ses tydeligt i Vejdirektoratets rapport.
