Andre nyheder

tir, 01 apr 2025

af Mikkel Preisler

Bliver du også snydt: Trofaste forsikringskunder betaler ofte for meget

Foto : Pexels / Pexels

Er du en af de loyale kunder, der trofast betaler din forsikring år efter år uden at tænke over prisen? Så risikerer du at betale alt for meget, viser en ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Ifølge undersøgelsen er konkurrencen på markedet for skadesforsikringer ikke så god, som den burde være. Særligt loyale kunder, ældre kunder over 65 år og kunder med en kort uddannelse bliver ramt ekstra hårdt af forsikringsselskabernes prisstrategi.

  • Vi kan se, at skadesforsikringsselskaberne tjener flere penge på nogle kundegrupper end andre, siger Christian Schultz , formand for Konkurrencerådet ifølge DR, og uddyber, at en kunde med ti års anciennitet typisk betaler mellem syv og otte procent mere for sin forsikring end en helt ny kunde.

Det betyder konkret, at trofaste kunder måned efter måned betaler omkring 100 kroner for meget. Med en årlig gennemsnitspris på 16.000 kroner for forsikringer løber ekstraregningen hurtigt op i over 1.100 kroner årligt.

Prisstigningerne skyldes indexregulering

Prisstigningerne skyldes især selskabernes indeksregulering af præmierne, som automatisk stiger i takt med lønudviklingen hvert eneste år. Denne praksis bliver nu kritiseret af Konkurrencerådet.

  • Vi er særligt optaget af selskabernes fastsættelse af priser og vilkår i deres kontrakter med forbrugerne, herunder at præmierne hvert år opreguleres typisk med lønudviklingen. Det har karakter af en form for stiltiende priskoordinering, siger Christian Schultz.

Konkurrencerådet overvejer nu at gennemføre en mere omfattende undersøgelse af forsikringsmarkedet og eventuelt indføre tiltag, der skal sikre bedre konkurrence.

Hos brancheforeningen Forsikring og Pension afviser man dog kritikken. Direktør Kent Damsgaard understreger, at konkurrencen allerede er stærk og effektiv.

  • Næsten en halv million danskere skifter hvert år forsikring. Branchen gør det nemt og billigt at skifte, og derfor kan vi ikke genkende billedet af manglende konkurrence, siger Kent Damsgaard.

Alligevel opfordrer Konkurrencerådet til, at forbrugerne selv undersøger priserne jævnligt, så de ikke betaler mere end nødvendigt.

Andre læser også

Erklærer Trump handelskrig kan det koste 16.000 arbejdspladser og 47 milliarder kroner Der er nu få timer til at Trump afslører sin hævnskat. De kan potentielt kost... Læs mere
Trumps toldkrig: EU er klar Med få timer igen gør EU sig klar til at agere på de potentielle gengældelse... Læs mere
1956 Porsche 356A: Klassisk elegance med skjulte kræfter En ikonisk Porsche 356A fra 1956 er blevet nænsomt opgraderet med moderne tekni... Læs mere
BMW R 12 G/S: Klassisk enduro med moderne teknologi BMW trækker på sin enduro-arv og løfter sløret for den nye R 12 G/S – en r... Læs mere