Trumps toldkrig: EU er klar

Læs også : Erklærer Trump handelskrig kan det koste 16.000 arbejdspladser

EU gør klar til at svare igen på en ny bølge af amerikanske importtold, som USA’s præsident Donald Trump lancerer under navnet “Liberation Day” idag den 2. april 2025. Trump har annonceret “reciprokke” toldsatser på udenlandske varer, der skal matche de afgifter andre lande pålægger amerikanske produkter.

Disse tiltag – som omfatter en generel toldsats, formentlig i størrelsesordenen 20-25% på stort set alle varer – træder i kraft øjeblikkeligt efter offentliggørelsen.

Samtidig indfører USA specifikt 25% told på alle importerede biler fra den 3. april, et slag der især rammer Europas store bilsektor.

Trump fremstiller selv initiativet som en frigørelse af USA fra udenlandsk afhængighed, og Det Hvide Hus kalder dagen for en amerikansk “befrielse” fra unfair handel.

Trumps nye toldpakke indebærer ifølge Det Hvide Hus omfattende afgifter på importerede varer fra alle lande – uden undtagelser. De præcise satser er ikke bekræftet før præsentationen, men EU-forventningen er en told på 20-25% på alle EU-eksporter til USA. Et så højt generelt toldniveau er ikke set siden 1930’ernes depression og truer med at bremse verdenshandlen markant.

Trump-administrationen har indikeret, at toldsatserne skal være “reciprokke” – altså tilsvarende de afgifter og barrierer, som USA mener at andre lande påfører amerikanske varer. Trump selv har kaldt de kommende toldsatser “meget lempelige” sammenlignet med hvad USA mødes med, og antydet at alle lande bliver omfattet med mulighed for individuelle forhandlinger senere.

De nye tariffer kommer oven i en række handelsskridt i de seneste måneder. Siden sin tilbagevenden til Det Hvide Hus i januar har Trump bl.a. hævet tolden på alle kinesiske varer til 20% (tidligere 10% ekstra told), indført 25% told på stål og aluminium globalt pr. 12. marts og senest varslet 25% straftold på alle udenlandske biler.

Sidstnævnte bilafgift træder i kraft 3. april og rammer især europæiske bilproducenter, der eksporterer mange køretøjer til USA.

Ifølge analytikere kan EU’s bileksport til det amerikanske marked falde med op mod 30% som følge af de nye bilafgifter – et hårdt slag mod en europæisk bilindustri, der allerede kæmper med svagere hjemmemarked.

EU-Kommissionen og medlemslandene har de seneste uger forberedt et samlet modsvar på Trumps toldudspil. “Europa har ikke startet denne konfrontation. Vi ønsker ikke at gengælde, men hvis det bliver nødvendigt, har vi en stærk plan for gengældelse og vil bruge den,” sagde EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen tirsdag i Europa-Parlamentet.

Hun understregede, at EU helst vil undgå en eskalerende handelskrig, men at “alle instrumenter er på bordet” for at forsvare europæiske interesser. “Europa ligger inde med mange trumfer – fra handel til teknologi til størrelsen af vores marked. Denne styrke hviler også på vores parathed til at tage resolutte modforanstaltninger om nødvendigt,” forklarede von der Leyen.

EU-Kommissionens talsmand for handel, Olof Gill, bekræftede onsdag, at Bruxelles vil reagere “samlet og kontant” lige efter Trumps udmelding. EU planlægger to sæt modtiltag: Ét svar rettet mod USA’s nyligt indførte stål- og aluminiumstold, og et andet samlet modsvar mod de øvrige nye tariffer.

Førstnævnte er allerede undervejs i EU’s interne godkendelsesproces. “Kommissionen agter allerede midt i april at pålægge amerikanske varer told for omkring 28 milliarder dollar (ca. 190 mia. kroner) som svar på Trumps stål- og aluminiumstold,” oplyste von der Leyen. Denne EU-toldpakke vil ramme en række amerikanske produkter bredt – lige fra stål og aluminium til tekstiler, hårde hvidevarer og landbrugsvarer.

Der er tale om varer udvalgt i samråd med medlemslandene og erhvervslivet for at ramme USA tilsvarende hårdt, men også strategisk på politisk følsomme eksportvarer.

Det næste EU-svar vil omfatte de øvrige amerikanske tiltag – herunder de varslede straftoldsatser på biler og det generelle “Liberation Day”-tarifprogram. Ifølge Kommissionen vil dette modsvar blive “bundlet” til én samlet pakke, der præsenteres på passende tidspunkt efter Washingtons udmelding.

Bruxelles har angiveligt udarbejdet nye lister over amerikanske produkter, der kan rammes, således at den samlede EU-gengældelse potentielt matcher værdien af de ramte EU-varer.

EU’s handelskommissær Maroš Šefčovič mødes med medlemslandenes ambassadører og senere handelsministrene i dagene efter for at koordinere de næste skridt. Von der Leyen betoner dog, at EU stadig håber at kunne løse konflikten diplomatisk.

“Mange europæere er dybt skuffede over meldingen fra USA… Vi ville alle være bedre stillet, hvis vi kan finde en konstruktiv løsning,” sagde hun med reference til behovet for forhandling frem for konfrontation.

De transatlantiske handelsspændinger vækker bekymring for alvorlige økonomiske konsekvenser i Europa. EU står som blok over for forstyrrelser i eksporten, højere produktionsomkostninger og potentielt stigende forbrugerpriser. Tolden fungerer i praksis som en ekstra skat på varer ved grænsen – en omkostning der typisk sendes videre til slutbrugerne.

Økonomer påpeger, at importafgifter hæver prisen på udenlandske produkter for både virksomheder og forbrugere. Europæiske forbrugere kan således mærke prisstigninger på visse amerikanske varer i butikkerne, hvis EU iværksætter gengældelsestold (for eksempel på amerikanske fødevarer, tøj eller elektronik).

Samtidig kan europæiske eksportvarer blive dyrere og mindre konkurrencedygtige på det amerikanske marked, hvilket rammer producenternes salg. Især bilindustrien og andre eksporttunge sektorer risikerer faldende omsætning og i forlængelse heraf pres på beskæftigelsen i EU.

Analytikere anslår, at den europæiske bilsektor kan miste en betydelig del af sin USA-eksport – i størrelsesorden op mod 30% nedgang – under de nye amerikanske toldsatser. Det kan føre til produktionsnedskæringer og sætte tusindvis af jobs på spil i EU’s bilfabrikker og leverandørkæder. Også makroøkonomisk spøger risikoen for en bredere afmatning.

Handelskrigen kan svække væksten og øge inflationen i Europa. Europæiske centralbankfolk advarer om, at en fragmentering af verdenshandlen kan presse priserne markant i vejret. “Global inflation kan stige med adskillige procentpoint i de første år, hvis vi får en alvorlig handelskonflikt,” forklarede et ECB-direktionsmedlem onsdag. Flere økonomiske institutter peger på lignende effekter: Den internationale økonomiske samarbejdsorganisation har beregnet, at hvis USA og dets handelspartnere hæver toldsatserne permanent med blot 10 procentpoint, vil det skære omkring 0,3% af den globale produktion efter tre år og øge den globale inflation med ca. 0,4%-point årligt. Med de endnu højere satser Trump lægger op til, kan effekten blive tilsvarende større.

Den Europæiske Centralbanks præsident bemærkede på dagen for Trumps udmelding, at usikkerheden nu er ekstraordinær høj. “Det vil have negative konsekvenser verden over, og hvor langvarige og dybe de bliver, afhænger af omfanget, varigheden og om det fører til forhandlinger,” sagde præsidenten i et radiointerview, idet hun mindede om, at sådanne eskalerende toldopgør ofte ender ved forhandlingsbordet netop fordi de skader alle parter.

I mellemtiden har finansmarkederne allerede reageret nervøst på udsigten til en global tarifkrig. Både europæiske og amerikanske aktiekurser har været volatile op til “Liberation Day”, af frygt for at de nye handelsbarrierer vil forstærke inflationen og dæmpe den økonomiske vækst.

Højere usikkerhed kan desuden ramme forbrugertilliden og investeringslysten i EU, hvilket vil forplante sig negativt til både beskæftigelse og forbrugerpriser. EU står således i en svær balancegang: På den ene side vil man beskytte europæisk økonomi og vise styrke ved at gengælde proportionelt, så USA mærker omkostningerne ved sine tiltag.

På den anden side ønsker EU at undgå en spiral af gengældelser, der ender med at ramme borgerne på begge sider af Atlanten gennem dyrere varer, jobtab og lavere vækst. Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen fastholder, at døren holdes åben for dialog: “Vi ville alle være bedre tjent med en løsning frem for en handelskrig,” gentog Kommissionsformanden​.

Indtil videre forbereder EU sig dog på det værste – med en samlet front, klare gengældelsesplaner og håbet om, at de næste dage og uger vil bringe enten en amerikansk kursændring eller indledning til nye forhandlinger, frem for en langvarig konfrontation.