Økonomi

fre, 04 mar 2022

Derfor bør du være medlem af en A-kasse

Derfor skal du være medlem af en a-kasse

Denne artikel indeholder affiliate links.

A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse. Formålet med at være medlem af en a-kasse er, at du sikres dagpenge i tilfælde af at du skulle miste dit arbejde. Dermed undgår du at ende på kontanthjælp. I denne artikel kan du læse hvorfor du bør være medlem af en a-kasse.

Mange har en forestilling om, at en a-kasse tjener penge på at forsikre medlemmer, men sådan er det faktisk ikke. De sørger blot for at administrere de penge, som medlemmerne indbetaler i kontingent og arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidrag er den støtte som staten bidrager med.

Udbetalingen af dagpenge er finansieret med 75% arbejdsmarkedsbidrag og 25% af medlemmernes kontingent. Dog skal du være opmærksom på, at der findes forskellige dagpengesatser. Satserne er påvirket af om du er;

  • Deltidsforsikret
  • Fuldtidsforsikret
  • Dimittend (Færdig med uddannelse)
  • Har børn eller ej

Hvornår kan man modtage dagpenge?

Du kan desværre ikke modtage dagpenge fra dag ét du er meldt ind i en a-kasse. Hvis du eksempelvis har på fornemmelsen, at du er ved at blive fyret fra dit arbejde, og at du kort tid inden melder dig ind i en a-kasse, så kan du altså ikke modtage dagpenge.

Der er nogle simple regler for, hvornår du kan få dagpenge fra første ledighedsdag:

  • Have været medlem af en a-kasse i mindst ét år
  • Haft et arbejde i minimum 52 uger - svarende til 1924 timer - inden for de seneste tre år. (Ikke forbeholdt for nyuddannede dimittender)
  • Er aktiv jobsøgende
  • Er til rådighed for arbejdsmarkedet

Hvorfor bør jeg være medlem af en a-kasse?

Hvorfor bør jeg være medlem af en a-kasse?

Hvorfor bør jeg være medlem af en a-kasse?

Forsikringer er altid irriterende at betale for. Mange er tilbøjelige til at tænke, at de nok ikke bliver fyret foreløbigt eller nok skal klare den uden dagpenge. Sandheden er, at det altid kan betale sig at være medlem af en a-kasse. Konsekvensen af at man ikke er medlem af en a-kasse er, at du går direkte på kontanthjælp ved ledighed. Som kontanthjælpsmodtager vil du modtage et lavere beløb end dagpenge. For mange familier kan dét at blive kontanthjælpsmodtager få store konsekvenser økonomisk.

En a-kasse vil også tilbyde dig samtaler og kurser, så du kan blive klogere på, hvordan du kan finde et nyt arbejde. De fleste a-kasser tilbyder også præsentationskurser, og formålet med alle kurserne er at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet, hurtigst muligt.

Det er en god idé at melde sig ind i en a-kasse under uddannelsen, da du derved kan få dagpenge allerede den dag du er færdig med din uddannelse. Det kan være udfordrende at sikre sig et job fra den dag man er færdiguddannet, da man er helt ny på arbejdsmarkedet.

De fleste a-kasser tilbyder gratis medlemskab under uddannelsen. Hvorfor ikke tilmelde sig noget, som alligevel er gratis under uddannelsen? Det mener vi, at du bør gøre. Det giver en økonomisk sikkerhed. De forskellige a-kasser i Danmark er naturligvis ude efter at få medlemmer hos unge mennesker, da mange mennesker har den samme a-kasse gennem hele livet. Dermed kan de sikre sig en masse medlemmer ved en tidlig indsats hos studerende.

Der er altså ikke noget der taler for, at du ikke bør være medlem af en a-kasse. Det kan virke irriterende at skulle betale for noget hver måned eller kvartalsmæssigt, som man ikke får brug for til at starte med, men man ved aldrig hvornår uheldet er ude. Det kan være, at du bliver fyret fordi dit arbejder flytter eller bliver solgt. Det er altså sund fornuft at være medlem af en a-kasse.

A-kasse hos Business Danmark

Hvis du arbejder inden for salg og marketing kan vi anbefale Business Danmarks a-kasse. Som medlem af a-kassen er du sikret dagpenge, hvis du mister dit job. Samtidig hjælper Business Danmark dig tilbage på arbejdsmarkedet via rådgivning, individuelle coachingforløb, workshops, kurser og meget mere. De tilrettelægger nemlig et forløb, der passer til dig og din situation.

Business Danmark er en del af Min A-kasse, der varetager a-kasse-ydelserne på vegne af Business Danmark. Vi har tre gode grunde til hvorfor du bør overveje Business Danmark;

  • Business Danmark er eksperter i salg og marketing
  • Business Danmark har fokus på personlig rådgivning med tid til dialog
  • Over 90% af Business Danmarks medlemmer er tilfredse med a-kassen

Hvad betyder a-kasse?

A-kasse står for Arbejdsløshedskasse. En A-kasse er en organisation der tilbyder økonomisk forsikring mod arbejdsløshed.

Er det lovpligtigt at være medlem af en A-kasse?

Nej. Det er op til dig, om du vil være med i en a-kasse. Dog kan det få økonomiske konsekvenser hvis du pludseligt står uden arbejde.

Andre læser også

Kinesiske Bytedance: TikTok er ikke til salg Ny lov i USA pålægger ByteDance hurtigt at afvikle sin andel i TikTok. Ellers ... Læs mere
Kong Frederik skal åbne den nye metro til Sydhavn og Valby Efter knap seks års anlægsarbejde er fem nye metrostationer klar til at åbne ... Læs mere
Internt brev afslører at Folketinget brød lov ved mail-snageri Snageri i folketingsmedlemmers e-mail er mere alvorlig end hidtil meldt ud af Fo... Læs mere
Domstol udsteder arrestordre på ukrainsk landbrugsminister Den ukrainske landbrugsminister Mykola Solskyj er anklaget i en sag om ulovligt ... Læs mere