EU-landene er i princippet enige om den 13. sanktionspakke mod Rusland. Det oplyser det belgiske EU-formandskab og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
- EU-ambassadørerne er lige blevet principielt enige om den 13. sanktionspakke mod Rusland i lyset af landets aggression mod Ukraine, skriver det belgiske EU-formandskab på det sociale medie X.
Selv om der på forhånd har været tale om, at den 13. sanktionspakke ville være en "light-udgave" uden omfattende sanktioner mod russiske sektorer som eksempelvis olie og banker, så vil de nye sanktioner kunne mærkes, mener Ursula von der Leyen.
- Jeg glæder mig over aftalen om vores 13. sanktionspakke mod Rusland. Vi må blive ved med at nedbryde Putins krigsmaskine.
- Med 2000 lister i alt holder vi presset højt på Kreml. Vi begrænser også Ruslands adgang til droner yderligere, skriver von der Leyen på det sociale medie X.
Et udkast til forslaget, som nyhedsbureauet AFP har set, omfattede eksportbegrænsninger for tre kinesiske firmaer, der leverer til Ruslands militær, og sortlistning af Nordkoreas forsvarsminister for at levere missiler til Moskva.
De konkrete sanktioner, og hvem der er omfattet af dem, fremlægges dog normalt først samtidig med, at pakken træder i kraft. Det sker, når den offentliggøres i EU-Tidende, der er det officielle tidsskrift for EU-retsakter.
EU-landene har denne gang været forsigtige med at gennemføre nye sanktioner rettet mod sektorer i Rusland. For den type af sanktioner er samtidig de mest ømtålelige i EU. De kan nemlig også koste EU-landene selv penge.
Eksempelvis har Ungarn flere gange forhalet forhandlinger om sanktioner med henvisning til, at landet er særligt energiafhængigt af Rusland.
Denne gang har der dog været et stort ønske om at nå sikkert i mål.
Den nye sanktionspakke kommer nemlig kort før to-årsdagen for invasionen af Ukraine 24. februar 2022. Også USA ventes at komme med nye sanktioner mod Rusland forud for to-årsdagen.
I stedet for sektorsanktioner ventes den 13. sanktionspakke især at gå efter virksomheder, som EU mener forsøger at omgå de eksisterende sanktioner.
Der er ifølge diplomater fundet eksempler på virksomheder i tredjelande uden for EU, som køber sanktionerede varer i EU og sælger dem videre til Rusland.
Dermed kan virksomhederne indirekte hjælpe den russiske krigsmaskine, hvis de eksempelvis videresælger varer, der både kan bruges til civile og militære formål.
Kilde: /ritzau/
