Folketinget har torsdag vedtaget loven om en vejafgift, der indeholder den omdiskuterede kilometerafgift for lastbiler.
Det var netop dette lovforslag, som i maj førte til aktioner og blokader rundt omkring i landet.
Lovvedtagelsen er en udløber af en politisk aftale, som i marts blev indgået mellem SVM-regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.
Netop disse partier stemte for lovforslaget, og det samme gjorde færøske Anna Falkenberg (Sambandsflokkurin).
I maj generede mange vognmænd trafikken flere steder i landet med blokader ved trafikknudepunkter og ved at køre langsomt.
Det skete i protest mod den kommende kilometerafgift, som skal skubbe på en grøn omstilling af vejtransporten og indføre en afgift per kørt kilometer fra januar 2025.
Afgiften kommer til at ligge på omkring 1 krone og 30 øre per kørt kilometer, men den varierer alt efter lastbilernes CO2-udledning. Klima- og miljøvenlige lastbiler skal altså betale mindst.
Fra 1. januar 2025 gælder den for tunge lastbiler på over 12 ton, mens den fra 2027 skal gælde for mindre lastbiler ned til 3,5 ton.
Lastbiler udleder i dag omkring 1,7 millioner ton CO2 årligt, og den nye vejafgift skal ifølge regeringen få flere grønne lastbiler på vejene.
Aftalen skønnes at skabe reduktioner på 0,3 millioner ton CO2 i alt i 2025 og 0,4 millioner ton i 2030.
Den samlede belastning for erhvervet udgør cirka 1,5 milliarder kroner i 2030.
Ifølge vognmændene er der tale om en slags ekstra skat, der rammer en i forvejen presset branche. Afgiften vil ifølge vognmændene koste dem over en milliard kroner om året.
Kilometerafgiften for lastbiler, som skal være med til at lave en grøn omstilling af vejgodstransporten, er en del af vejen mod målet om at reducere udledningen af drivhusgasser i Danmark med 70 procent sammenlignet med niveauet i 1990.
/ritzau/
