Erhvervspolitik

søn, 19 feb 2023

Industriens parter er enige om toårig overenskomst

Søndag er Dansk Industri og CO-industri blevet enige om nye overenskomster for de private på industriens område.

Det oplyser CO-industri, som repræsenterer lønmodtagerne i ni forskellige fagforbund, i en pressemeddelelse. Aftalen løber over to år. Det betyder, at aftalen udløber i marts 2025. - Vi har en aftale, skriver Claus Jensen, formand for Dansk Metal og formand for CO-Industri, søndag eftermiddag på Facebook. Forhandlerne vil præsentere aftalen søndag klokken 15.30 på et pressemøde i Industriens Hus i København. De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem Dansk Industri og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte. Det gælder også Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Aftalerne omfatter omkring 6000 virksomheder og omkring 230.000 medarbejdere. Fornyelsen af aftalen skulle klares inden 1. marts, hvilket parterne har nået med søndagens aftale. Overenskomsten for de privatansatte på industriens område kaldes ofte et gennembrudsforlig. Det, der ligger i et gennembrudsforlig, er, at det danner den økonomiske ramme for de resterende overenskomster, som skal forhandles for de privatansatte i løbet af foråret. Samlet set skal der forhandles overenskomster dette forår for over 600.000 privatansatte danskere. Forhandlingerne er blevet kaldt historisk svære, fordi de sker på et bagtæppe af stigende forbrugerpriser og forventninger blandt lønmodtagere om klækkelige lønstigninger. To økonomer har over for Ritzau vurderet, at lønmodtagerne sandsynligvis skal have lønstigninger på over fire procent i tre år for at kompensere for den faldende realløn. - Hvis vores forventninger til inflationen ellers holder, så vil det skulle ligge omkring 4,3 til 4,4 procent om året i tre år. Så vil vi være tilbage og have en realløn, som vi kender den tilbage fra 2021, sagde Las Olsen, der er Danske Banks cheføkonom, tidligere søndag til Ritzau. Medlemmerne i de berørte fagforbund og arbejdsgiverne skal nu tage stilling til, om de kan stemme for aftalen. /ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere