Lars Løkke Rasmussen fortæller at Moderaterne ønsker at afskaffe alle Danmarks EU-forbehold. Udmeldingen bringer forbeholdene tilbage i spotlight og rejser spørgsmålet om, hvad disse forbehold indebærer.
Danmark har siden Edinburgh-aftalen i 1993 haft fire EU-forbehold hvoraf ét – forsvarsforbeholdet – for nylig er blevet afskaffet. Nedenfor følger et overblik over de danske forbehold, de folkeafstemninger der har været om dem, samt en kort historisk kontekst for, hvorfor de blev indført.
Danmarks EU-forbehold siden 1993
Danmark fik i alt fire forbehold i forbindelse med Edinburgh-aftalen i 1993 som betingelse for at ratificere Maastricht-traktaten.
Disse forbehold – også kaldet undtagelser – betyder i hovedtræk følgende:
Retsforbeholdet: Danmark deltager ikke i EU’s overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender. Det vil sige, at Danmark som udgangspunkt står uden for fælles EU-regler om f.eks. civilret, strafferet, politisamarbejde og asyl/udlændingepolitik. Danmark kan kun deltage på disse områder, hvis de enten forbliver mellemstatslige eller via særskilte tilvalgsordninger. I 2015 blev det forsøgt at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning (hvor Danmark fra sag til sag kunne vælge at være med i EU-samarbejdet på retsområdet), men dette blev forkastet af vælgerne (jf. nedenfor).
Forsvarsforbeholdet: Danmark deltog ikke i EU’s fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Forbeholdet indebar, at Danmark stod uden for alle EU’s militære missioner og beslutninger på forsvarsområdet. Dette forbehold blev dog afskaffet efter folkeafstemningen den 1. juni 2022, hvor et flertal stemte ja til at ophæve forsvarsforbeholdet. Siden 1. juli 2022 har Danmark derfor kunnet deltage fuldt ud i EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde.
Euroforbeholdet: Danmark er ikke forpligtet til at indføre euroen som valuta. Landet har beholdt den danske krone og står dermed uden for tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), som omfatter den fælleseuropæiske mønt, euroen. Euroforbeholdet betyder bl.a. at Danmark ikke har sæde i Den Europæiske Centralbanks Råd og ikke deltager i euro-landenes finansministermøder før EU’s ministerrådsmøder. Danmark kan heller ikke pålægges sanktioner under EU’s budgetregler, selv hvis underskuddet på de offentlige finanser skulle overstige EU’s grænser. Ved en folkeafstemning i september 2000 afviste danskerne at ophæve dette forbehold og indføre euroen.
Unionsborgerskabsforbeholdet: Dette forbehold sikrer, at unionsborgerskab (EU-borgerskab) kun er et supplement til det nationale danske statsborgerskab og ikke træder i stedet for det. Baggrunden var en bekymring for, at EU’s unionsborgerskab kunne underminere nationalt statsborgerskab. Senere er præcis denne forståelse blevet en del af EU-traktaten for alle medlemslande, således at EU-borgerskab i dag generelt anses som et supplement til nationalt borgerskab. Unionsborgerskabsforbeholdet har derfor ikke praktisk betydning længere, da alle EU-lande nu er underlagt samme princip.
Folkeafstemninger om forbeholdene
Siden Maastricht-traktaten er danskerne blevet spurgt flere gange ved folkeafstemninger om EU-forbehold og relaterede emner. Her er en kronologisk oversigt over de vigtigste afstemninger om forbeholdene, hvad der blev stemt om, og hvad resultatet blev:
2. juni 1992 – Maastricht-traktaten: Danmark stemte om Maastricht-traktaten (EU-traktaten), som ville etablere Den Europæiske Union med bl.a. fælles valuta, forsvarspolitik og unionsborgerskab. Resultatet blev et nej, idet 50,7 % stemte imod traktaten. Dette nej skabte tvivl om Danmarks fortsatte deltagelse i det nye EU-samarbejde.
18. maj 1993 – Edinburgh-afgørelsen (Maastricht med forbehold): Efter at have forhandlet de fire danske forbehold på plads i Edinburgh, blev der afholdt en ny folkeafstemning om Maastricht-traktaten med disse undtagelser indføjet. Denne gang stemte et flertal ja – 56,7 % af vælgerne godkendte traktaten med forbeholdene og Danmark kunne dermed ratificere Maastricht-traktaten.
28. september 2000 – Euroen: Folkeafstemning om hvorvidt Danmark skulle ophæve euroforbeholdet og indføre euro som dansk valuta. Et flertal valgte at beholde kronen: 53,2 % stemte nej til euroen, mens 46,8 % stemte ja. Danmark fortsatte således med kronen og euroforbeholdet består fortsat den dag i dag.
3. december 2015 – Retsforbeholdet: Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Det ville have givet Danmark mulighed for at deltage i udvalgte dele af EU’s retlige samarbejde (blandt andet for at sikre fortsat dansk deltagelse i Europol). Forslaget blev forkastet, idet 53,1 % stemte nej og 46,9 % ja. Retsforbeholdet forblev dermed uændret.
1. juni 2022 – Forsvarsforbeholdet: Folkeafstemning om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold, udløst i kølvandet på ændrede sikkerhedspolitiske omgivelser i Europa. Resultatet blev et klart ja, hvor 66,9 % af vælgerne stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet og 33,1 % stemte nej. Dette var den største ja-andel, der hidtil er set ved en dansk EU-afstemning, og det betød, at Danmark trådte fuldt ind i EU’s forsvarssamarbejde pr. 2022. Afstemningen kom kort tid efter den russiske invasion af Ukraine.
Historisk baggrund for indførelsen af forbeholdene
De danske EU-forbehold blev indført som en direkte følge af det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992. Maastricht-traktaten markerede et nyt kapitel for det europæiske samarbejde med oprettelsen af EU og nye integrationsområder (bl.a. euroen, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og unionsborgerskab). Danmarks nej i juni 1992 – med blot et lille flertal imod – skabte en europæisk krise, da alle tolv EF-lande skulle godkende traktaten for at den kunne træde i kraft.
For at imødekomme de danske vælgere og sikre Danmarks fortsatte medlemskab fandt de danske partier frem til Det Nationale Kompromis i oktober 1992. På baggrund af dette kompromis forhandlede den danske regering med de øvrige EU-lande om særlige danske undtagelser. Resultatet blev Edinburgh-aftalen (også kaldet Edinburgh-afgørelsen) i december 1992, hvor EU-landene enedes om at give Danmark fire forbehold. Disse forbehold adresserede de hovedområder, som den danske befolkning havde været bekymrede for i Maastricht-traktaten – nemlig suverænitetsafgivelse på rets- og forsvarsområdet, indførelse af en fælles valuta samt spørgsmålet om unionsborgerskabets status. Med disse garantier på plads stemte danskerne ja til Maastricht-traktaten ved den nye afstemning i maj 1993.
Siden da har forbeholdene været en integreret del af Danmarks EU-politik. De kunne i princippet fjernes, hvis Danmark ønskede det, men politisk blev det tidligt fastlagt, at ethvert ophør af et forbehold skal godkendes af befolkningen ved en folkeafstemning. Derfor har skiftende regeringer, når emnet har været aktuelt, forelagt spørgsmålet for vælgerne. Afstemningerne i 2000 og 2015 – om henholdsvis euroen og retsforbeholdet – fastholdt status quo , mens danskerne i 2022 valgte at ophæve forsvarsforbeholdet.
Med Moderaternes udmelding i 2025 om at ville afskaffe alle EU-forbehold sættes der fornyet fokus på disse historiske undtagelser. En afskaffelse af de to resterende aktive forbehold (euroen og retsforbeholdet) vil kræve enten et folketingsflertal på 5/6 eller en folkeafstemning, da det indebærer suverænitetsafgivelse jf. grundloven. Traditionen og de politiske aftaler siden 1993 tilsiger en folkeafstemning i sådanne tilfælde. Om danskerne på sigt vil sige ja til at opgive euro- og retsforbeholdene – ligesom de gjorde med forsvarsforbeholdet – vil kun tiden vise.
