Det er et afgørende spørgsmål på klimatopmødet COP29:
Hvor mange penge mener den europæiske union, at verdens rigeste lande skal sende til de fattigste for at kunne imødegå klimaforandringerne?
Nu er det første beløb begyndt at florere på topmødet i Baku, Aserbajdsjan.
Mediet Politico har talt med to anonyme embedsfolk fra EU’s delegation.
De nævner begge, at beløbet 200-300 milliarder dollar diskuteres i EU som et bud på et finansieringsmål i 2035.
Det kan være et kontroversielt bud, mener flere ngo’er.
- 200-300 milliarder dollar i klimafinansiering er uacceptabelt, lyder det fra Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Bæredygtig Finans.
Hun påpeger, at det blot er samme beløbsstørrelse, som flyder i støtte fra rige lande til olie, kul og gas.
- Hvis omstillingen skal lykkes, skal det størrelsesforhold se helt anderledes ud, siger Katrine Ehnhuus.
En afgørende uvished er, om det nævnte beløb dækker statsfinansieret hjælp, eller om man har inddraget privat kapital.
Vesten og udviklingslandene er langt fra hinanden, hvilket tydeliggøres af, at udviklingslandene har bedt om et mål på 1000 milliarder dollar i 2030 – flere og hurtigere penge.
Ngo’en Care fremhæver, at et nyt mål på 200 milliarder dollar blot vil svare til en fortsættelse af status quo.
Det nuværende mål på 100 milliarder dollar stammer fra 2009, og hvis det fremskrives til 2035, vil inflationen have hævet det til omkring 200 milliarder, påpeger klimarådgiver John Nordbo.
- Det repræsenterer ingen fremgang sammenlignet med de nuværende 100 milliarder. Altså ville det svare til ikke at gøre noget, siger han.
EU har holdt kortene tæt til kroppen og konsekvent afvist at nævne et muligt beløb.
Den tilgang fortsætter den danske klimaminister Lars Aagaard (M). Han understreger, at det ikke er en officiel EU-position, som Politico refererer.
- Jeg mener, at det er præmaturt overhovedet at sætte tal på, siger han.
Trods deadline fredag er forhandlingerne stadig på et så tidligt stadie, at man stadig diskuterer, hvordan et mål overhovedet skal indrettes.
- Hvilke donorlande, hvor kommer pengene fra, og hvad skal de gå til. Før man har styr på den arkitektur, er det mærkeligt at sætte tal på. Så det må stå for de pågældende embedsmænds egen regning, siger Lars Aagaard.
Kilde: /ritzau/
