EU

man, 10 jun 2024

TV 2's nyhedschef ærgrer sig over upræcis valgstedsmåling

Jacob Kwon siger til TV 2, at mediet vil udføre en evaluering af processen i samarbejde med Megafon. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Jacob Kwon siger til TV 2, at mediet vil udføre en evaluering af processen i samarbejde med Megafon. (Arkivfoto).

Nyhedschef hos TV 2 Nyhederne Jacob Kwon ærgrer sig over, at TV 2's valgstedsmåling, som blev udarbejdet af Megafon, viste sig at ramme en smule ved siden af.

Det siger han til TV 2.

- Prognosen fra Megafon ser ud til at ramme ret præcist, men desværre er exitpollen for upræcis. Det er vi naturligvis kede af, og vi vil nu tage en grundig evaluering af målingerne sammen med Megafon.

Særligt var det TV 2's valgstedsmåling for Socialdemokratiet og Venstre, der skød over målet.

Ifølge målingen stod Socialdemokratiet til at få 18 procent af stemmerne, mens Venstre stod til at få 11,6 procent.

Ved prognosen tre timer senere havde tallene ændret sig, til at Socialdemokratiet stod til at få 15,6 procent af stemmerne, mens Venstre stod til at få 14,7 procent af stemmerne.

Også Liberal Alliance endte i prognosen med at få en lavere stemmeandel end i valgstedsmålingen - 7 procent mod 9,7 procent.

Asger Nielsen, direktør hos Megafon, erkender over for TV 2, at valgstedsmålingen kunne have været bedre. Samtidig påpeger han, at den var inden for den statistiske usikkerhed og fejlmargen på tre procent.

Jacob Kwon siger til TV 2, at mediet vil udføre en evaluering af processen i samarbejde med Megafon.

I DR's valgstedsmåling, som er udarbejdet af Epinion, stod Socialdemokratiet klokken 20 til at få 15,4 procent af stemmerne, mens Venstre stod til at få 13,9 procent af stemmerne.

TV 2 vurderede desuden i sin valgstedsmåling, at Socialdemokratiet ville blive det største parti, mens SF hos DR ville blive det største. Også her var DR's mere præcis.

DR's valgstedsmåling forudsagde også, at både Radikale Venstre og Moderaterne ville blive valgt ind. Hos TV 2 lykkedes det dog kun at sende Radikale Venstre i EU-Parlamentet - ikke Moderaterne.

I TV 2's valgstedsmåling stod Liberal Alliance oprindeligt til at få to pladser i EU-Parlamentet. Men også her var DR mere præcis, da partiet - som udråbt af mediet - endte med blot at få en enkelt plads.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere