Et flertal i Folketinget har indgået en hurtig aftale om at føre brintrør fra Esbjerg til den tyske grænse i 2030, efter at brinteventyret flere gange har lidt et knæk.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
- Det er supervigtigt, og jeg er glad, for vi har et meget lille tidsvindue til at få etableret den tyske brintinfrastruktur fra den tyske grænse til Esbjerg, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
I forhold til de oprindelige visioner er røret blevet forkortet, kravene er blevet lempet, og der tages statsstøtte på milliarder af kroner i brug.
Fokus skal til at starte med være på den del af brintrøret, der går fra Esbjerg til den tyske grænse. Dermed udskydes den oprindelige plan om at bygge et 360 kilometer langt rør.
Det skyldes, at de mest lovende danske brintprojekter - ifølge regeringen - er placeret i Esbjerg. Lars Aagaard forklarer det med, at det er vigtigt at bygge fundamentet på et hus, før man rejser taget.
Et brintrør fra danske fabrikker til tyske kunder er en afgørende forudsætning for, at Danmark kan få opbygget en produktion og eksport af grønne brændstoffer.
Udviklingen har dog været problemfyldt, og i 2024 måtte regeringen udskyde brintrøret med flere afledte forsinkelser til følge.
Opførelsen blev sidste år udskudt til 2031, men der forventes nu en eksport til Tyskland i 2030, hvor den tyske stålindustri står klar til at aftage.
Det kan skyldes, at projektet til at starte med bliver mindre end tidligere, og at regeringen vil stille et milliardbeløb som garanti for etableringen af røret. Det er et større kursskifte og en skuffelse for regeringen, at statsstøtte skal i brug.
Ministeren erkender, at tidsplanen er stram.
- Det er en stram tidsplan, og der kan ikke udstedes garantier for, at der ikke sker noget uventet i processen. Men nu har vi i hvert fald på meget kort tid forhandlet økonomien på plads, siger Lars Aagaard.
Energinet får en ramme på 7,4 milliarder kroner, der skal betales tilbage. Staten vil yde tilskud på 8,3 milliarder kroner i driftstilskud, som vil falde over 30 år. Pengene kommer fra det økonomiske råderum.
Dertil vil regeringen sænke kravet til, hvor meget brint virksomheder skal forpligte sig til at forsyne røret med.
Brinten skal produceres med vedvarende energi, for at man kan skabe grønne brændstoffer, der kan erstatte de fossile brændsler i fly og skibe.
Det oprindelige projekt var prissat til cirka 15 milliarder kroner, men ved at afkorte røret ventes en billigere pris. En yderligere udbygning kan komme i spil inden 2030, men vil først blive opført efter, uddyber ministeren.
Brintproducenterne skal betale for at bruge røret, og håbet er, at det kan blive en god forretning for den danske stat, men både Danmark og EU er langt fra at nå tidligere målsætninger. Det er dog svært at spå, hvornår det er rentabelt.
- Vi lægger fra land med et behov for statsstøtte, så i starten er det ikke rentabelt, men det kommer an på, hvor mange brugere der bliver fremadrettet. Så det kommer an på, hvor stor brintproduktionen bliver fremadrettet.
- Det kan godt vise sig, at det snævert set for rørets del ikke bliver nogen økonomisk gevinst. Men så er håbet de arbejdspladser, der tilknytter sig til brintindustrien, siger Lars Aagaard.
Der vil være nok strøm til at starte med ifølge ministeren, der ikke venter at prisen på strøm vil stige nævneværdigt på trods af, at efterspørgslen på strøm stiger.
Problemerne påvirker ikke klimamålsætningerne i 2030.
Kilde: /ritzau/
