Finans

tir, 19 nov 2024

af Mikkel Preisler

Grundfos fyrer 78 medarbejdere i Danmark

Grundfos har hovedkvarter i Bjerringbro, der ligger mellem Viborg, Randers og Silkeborg.
Johnny Madsen/Ritzau Scanpix Grundfos har hovedkvarter i Bjerringbro, der ligger mellem Viborg, Randers og Silkeborg.

Grundfos siger farvel til 78 af sine cirka 4000 medarbejdere i Danmark i forbindelse med, at pumpevirksomheden skruer ned for sine omkostninger.

Det fortæller Viborg Stifts Folkeblad på baggrund af et brev, der er sendt rundt til medarbejderne.

- Det er aldrig let at sige farvel til dygtige kolleger. Men med udsigt til fortsatte udfordringer på flere markeder i det kommende år, er det nødvendigt at tilpasse vores organisation, så kapacitet og aktivitetsniveau passer sammen, hedder det i mailen ifølge avisen.

De omtalte udfordringer handler om, at salget af varmepumper er faldet markant.

Samtidig er den tyske økonomi i tilbagegang, og der er ikke umiddelbart tegn i sol og måne på, at det vender lige foreløbig.

Der skulle angiveligt være tale om både funktionærer og faglærte ansatte.

De konkrete fyringer bliver meldt ud onsdag.

Tilbage i juni sidste år måtte Grundfos afskedige 120 ansatte i Danmark. Dengang var begrundelsen også, at produktionen skulle tilpasses den aktuelle situation.

Og bare et lille halvt år senere måtte yderligere 90 ansatte sige farvel til deres arbejdsplads.

Grundfos omsatte i 2023 for mere end 34 milliarder kroner og opnåede et overskud før skat på 4,7 milliarder kroner.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Kæmpe jordskælv i Thailand og Myanmar Thailand og Myanmar er i dag blevet ramt af et voldsomt jordskælv, der har medf... Læs mere
Volvo bruger AI og virtuelle miljøer til at forbedre sikkerheden Volvo går forrest i jagten på mere sikker kørsel – med banebrydende AI og v... Læs mere
Audi tager banebrydende skridt med virtuel styring i karrosseriproduktion Audi skaber verdensnyhed med virtuel produktionsstyring i karrosseriafdelingen o... Læs mere
Opel sætter ny standard for sædekomfort i Grandland og Astra Opel tager komfort og bæredygtighed til nye højder med avancerede ergonomiske ... Læs mere
Mercedes-Benz sætter ny standard for bæredygtighed med ny CLA-model Mercedes-Benz tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af ... Læs mere