Regeringen bør ikke lempe finanspolitikken i det omfang, som den har foreslået i sin udspil til finansloven for 2025.
Sådan lyder det fra nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen i forbindelse med Nationalbankens halvårlige prognose for dansk økonomi.
Mens beskæftigelsen er fortsat op, er presset på arbejdsmarkedet ikke steget, lyder det. Det er derimod faldet siden 2022.
Men selv om presset på arbejdsmarkedet letter, er der fortsat meget lav ledighed i Danmark.
Og det betyder ifølge Christian Kettel Thomsen, at der fortsat er behov for, at penge- og finanspolitikken samlet set ikke skruer op for aktiviteten.
- Set i det lys er det ikke et godt tidspunkt at lempe finanspolitikken i det omfang, regeringen foreslår i udspillet til finansloven for 2025, siger han i en pressemeddelelse.
Nationalbanken vurderer desuden, at der er gode forudsætninger for, at lønstigninger vil aftage de kommende år. Det skyldes dels det lavere pres på arbejdsmarkedet og dels en markant lavere inflation.
I prognosen lyder det, at Nationalbanken forventer, at inflationen i Danmark lander på 1,3 procent i år, 2,1 procent i 2025 og 1,8 procent i 2026.
Nationalbanken tager udgangspunkt i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Her blev inflationen i Danmark opgjort til 1,4 procent i august sammenlignet med samme måned året før.
Indekset gør det muligt at sammenligne inflation på tværs af EU-lande.
Mens Nationalbanken forventer, at inflationen stabiliserer sig omkring målet på to procent, skruer den lidt ned for vækstforventningerne.
Ved den seneste prognose i marts forventede Nationalbanken, at dansk økonomi ville vokse 2,4 procent i år. Nu lyder forventningen på 2,1 procent. I 2025 forventes en vækst på 2,3 procent.
Danske virksomheders produktion i udlandet har trukket en markant del af væksten i dansk økonomi de seneste år. Men i de kommende år vil aktivitet i Danmark igen komme til at bidrage mere, påpeger Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri.
- Opsvinget bliver i de kommende år bredt ud på flere dele af dansk økonomi. Investeringerne har hængt i bremsen, da mange store projekter har været tynget af høje udgifter til renter. I takt med at renterne kommer ned, vil der også komme gang i investeringerne igen, skriver han i en kommentar.
Kilde: /ritzau/
