Finans

fre, 20 dec 2024

Novo og DI går til kamp mod bureaukrati i EU

Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen (billedet), kommer i Politiken med en opfordring til, at der sættes ind over for bureaukrati i EU. Det gør han sammen med Dansk Industris administrerende direktør. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen (billedet), kommer i Politiken med en opfordring til, at der sættes ind over for bureaukrati i EU. Det gør han sammen med Dansk Industris administrerende direktør. (Arkivfoto).

Bureaukrati i EU forsinker og fordyrer forskning og forretning i en sådan grad, at det bliver svært at konkurrere med USA og Kina.

Sådan lyder det fra topcheferne i Novo Nordisk og Dansk Industri, Lars Fruergaard Jørgensen og Lars Sandahl Sørensen, i et fælles opråb i Politiken.

- Jeg er stor tilhænger af alle de gode intentioner i reglerne. Men når de betyder, at det ikke længere er attraktivt at investere eller risikere noget i Europa, så flytter investorerne bare deres penge andre steder hen. Europa var engang verdens apotek. Det er vi ikke længere, siger Lars Fruergaard Jørgensen til avisen

Til næste år får Danmark EU-formandskabet. Her håber Lars Sandahl Sørensen, at man vil lave en aftale om et konkurrencetjek på de vigtigste erhvervsområder, for at Europa kan blive selvforsynende og kan konkurrere.

Lars Sandahl Sørensen siger til Politiken, at formålet er, at Europa skal gøre det mindst ligeså godt som USA.

For 10 år siden fulgtes USA og Europa ad, når det kom til investering i forskning og udvikling af nye lægemidler. Det er ikke længere tilfældet, skriver Politiken.

De to chefers opråb kommer også på et bagtæppe af økonomiske problemer i både Tyskland og Frankrig.

Novo Nordisk er i dag Danmarks mest værdifulde virksomhed, ligesom Dansk Industri er landets største erhvervsorganisation.

I september udkom den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi med en rapport om EU's konkurrenceevne.

Her opfordrede han blandt andet til at forny EU's konkurrenceregler og til massive investeringer i eksempelvis teknologi og grøn teknologi.

I et skriftligt svar til Politiken siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han er enig i, at der skal ryddes op i reguleringen og bureaukratiet i EU.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere
Novo-aktien stiger syv procent efter lovende nyt om vægttabsmiddel Studie viser vægttab på 22 procent efter 36 uger med Novos nye vægttabsmiddel... Læs mere
ATP sætter gang i uafhængig evaluering af investeringer Ekspertgruppe skal evaluere pensionsselskabet ATP's investeringer efter kritik a... Læs mere