Hvis du overvejer at købe en elbil, kan der nu være mange tusinde kroner at spare og det på endnu flere modeller. For den tjekkiske bilproducent Skoda sænker nu ligesom konkurrenter på markedet prisen. Dermed følger Skoda i fodsporet på bilproducenter som VW og Nissan, der allerede har har sat priserne på deres elbiler ned. Det skriver Jyllands-Posten. Nu sænker Skoda priserne markant på populær elbil (jyllands-posten.dk)
Nødvendigt prisfald
Hos Skoda er det Enyag-modellen, som er mærkets eneste elbil, at der kan spares penge på. For eksempel betyder prisfaldet, at den populære Enyaq 85 Premium nu er blevet 70.000 kroner billigere. Den kostede tidligere 419.995 kroner, men kan nu købes for 379.995 kroner. Thomas Bruun, direktør for Skoda Danmark, oplyser til avisen, at det var nødvendigt at sænke prisen på mærkets elbil for at holde sig konkurrencedygtig.
Følger efter Tesla
Det var Tesla, der satte gang i priskrigen på elbiler, da de satte prisen ned på deres Model Y med cirka 10 procent. Og det har smittet af på resten af branchen, siger René Tønder til Jyllands-Posten René Tønder, selvstændig strategisk rådgiver i bilbranchen. For ifølge ham er bilproducenter som for eksempel Skoda tvunget til at gøre som Tesla, hvis de vil sælge biler. Også selvom det kan føre til økonomiske tab for bilproducenterne. René Tønder gætter på, at at der kan være flere prisnedsættelser på elbiler i vente.
- Men mon ikke Tesla prøver en gang mere, for at se hvor konkurrenternes smertetærskel er, siger han til Jyllands-Posten.