Finans

ons, 20 nov 2024

Regeringen vil midlertidigt sløjfe mindre opkrævninger fra skat

Skattestyrelsen har i efteråret sendt over 300.000 opkrævninger ud til danskerne for sent betalte motorafgifter. De fleste af opkrævningerne var på under fem kroner. (Arkivfoto).
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix Skattestyrelsen har i efteråret sendt over 300.000 opkrævninger ud til danskerne for sent betalte motorafgifter. De fleste af opkrævningerne var på under fem kroner. (Arkivfoto).

Regeringen vil indføre en midlertidig bagatelgrænse på 50 kroner for opkrævninger af for sent betalte motorafgifter.

Det fortæller skatteminister Rasmus Stoklund (S) til mediet B.T.

- Jeg kan godt forstå, hvis man som borger undrer sig over opkrævninger af meget små rentebeløb, hvis man for eksempel har betalt sin grønne ejerafgift på bilen for sent.

- Derfor indgår der en midlertidig bagatelgrænse i et netop fremsat lovforslag, siger han til mediet.

Hundredtusindvis af danskere har i løbet af efteråret modtaget opkrævninger på mindre beløb fra Skattestyrelsen.

Der er tale om 300.000 opkrævninger, og i mange af tilfældene var beløbene på mindre end både fem kroner og én krone.

35 procent af opkrævningerne var på mindre end én krone, mens 30 procent var på beløb mellem en og fem kroner.

I mange af opkrævningerne var der tale om rentebeløb.

Det koster omkring 30 øre for skattestyrelsen at sende et brev med digital post.

Regeringens forslag til bagatelgrænsen førstebehandles onsdag i Folketinget og vil, hvis det vedtages, gælde fra årsskiftet.

Skatteforvaltningen arbejder i øjeblikket på en ny opkrævningsløsning for blandt andet motorafgifter, hvor mindre beløb fremover videreføres til næste opkrævning. Det fortæller Stoklund til B.T.

Bagatelgrænsen vil blot være en midlertidig løsning.

Stoklund kommer i interviewet ikke nærmere ind på, hvor længe den midlertidige bagatelgrænse vil gælde, og hvornår det nye system forventes at være klar.

Skatteministeriet oplyste i september, at man arbejdede på at få indført en bagatelgrænse på 50 kroner på nogle opkrævninger.

Samtidigt var man den fremtidige løsning, hvor små beløb overføres til næste opkrævning frem for at blive opkrævet særskilt.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere
Justitsministeren takker nej til kongelig orden Imens en række socialdemokrater i den seneste tid har modtaget ordener, siger j... Læs mere
EU godkender kæmpe amerikansk Novo-opkøb Novo Nordisk er kommet et skridt nærmere på at foretage amerikansk opkøb. Det... Læs mere
Zelenskyj: Andet bidrag af danske F-16-kampfly er kommet til Ukraine Den ukrainske præsident udtrykker sin taknemmelighed over for hele den danske n... Læs mere