Finans

ons, 18 sep 2024

Telia Danmark bliver til Norlys Mobil næste år

Energi- og telekoncernen Norlys vil foretage et navneskift for Telia Danmark, som blev opkøbt tidligere i år. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Energi- og telekoncernen Norlys vil foretage et navneskift for Telia Danmark, som blev opkøbt tidligere i år. (Arkivfoto).

De 1,9 millioner danskere, der i dag er kunder hos Telia Danmark, får næste år en ny mobiltelefonudbyder.

Rent teknisk kommer de ikke til at mærke forskel, men afsenderen på mobilregningen vil fremover hedde Norlys Mobil og ikke Telia Danmark.

Det skriver IT Watch, der har talt med Claus Flyger Pejstrup, som er administrerende direktør i Norlys A/S.

- Telia-brandet er ejet af Telia Company, og det er en del af vores aftale med dem, at Telia Danmark skal skifte navn.

- Samtidig er Norlys et stærkt brand med højt kendskab, og det er strategisk vigtigt for os at få et Norlys-display ned i lommerne på rigtig mange danskere, siger Claus Flyger Pejstrup til Norlys.

Norlys købte tidligere i år Telias danske mobilforretning for et stort milliardbeløb, og den skal nu integreres i den øvrige forretning, der blandt andet også omfatter energi, internet og tv.

Navneskiftet kommer ikke kun til at omfatte Telia Danmark som mobiltelefoniudbyder. Telias fysiske butikker, der også var en del af handlen, vil skifte navn til Norlys.

Eneste undtagelse er lavprisbrandet Call Me, som også ejes af Telia Danmark. Det vil fortsat være et selvstændigt brand.

Telia Danmark blev stiftet i 1995 af det svenske moderselskab af samme navn.

Telia Danmark og norskejede Telenor slog i 2012 deres mobilnetværk i Danmark sammen. Telia Danmark - og nu altså Norlys - ejer 50 procent af det såkaldte TT-netværk.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Regeringen vil spare tre milliarder i nyt beskæftigelsesudspil Som varslet vil regeringen nedlægge jobcentre for at spare tre milliarder krone... Læs mere
Mærsk vil købe egne aktier for mere end 14 milliarder kroner Fredag indleder Mærsk første fase af aktietilbagekøbsprogram. Første fase lÃ... Læs mere
Nedslidte russiske tankskibe skal kontrolleres ved Skagen Nedslidte tankskibe kan fremover blive tilbageholdt af danske myndigheder gennem... Læs mere
Kørselstjenesten Uber mere end fordoblede sin indtjening i 2024 Investorerne i Uber er utilfredse, selv om selskabet ifølge topchefen har haft ... Læs mere
Folketinget mindes ofre i Sverige med et minuts stilhed Ud over at aflyse de officielle flagdage bliver ofrene for skoleskyderiet i Öre... Læs mere