Gaza

tor, 21 mar 2024

af Mikkel Preisler

Israel: Vi har dræbt over 50 Hamas-folk ved hospital i Gaza

Kraftig røg stiger til vejrs under heftige kampe ved hospitalet Al-Shifa i Gaza By. Det sker under skudkampe mellem den israelske hær og militante Hamas-folk, lyder det fra Israels hær.
Dawoud Abu Alkas/Reuters Kraftig røg stiger til vejrs under heftige kampe ved hospitalet Al-Shifa i Gaza By. Det sker under skudkampe mellem den israelske hær og militante Hamas-folk, lyder det fra Israels hær.

Den israelske hær oplyser torsdag, at den i det forløbne døgn har dræbt over 50 bevæbnede palæstinensere under kampe ved hospitalet Al-Shifa i det nordlige Gaza.

Det hedder videre, at det israelske militær fortsætter sine "præcisionsaktiviteter" ved hospitalet mod Hamas.

- Over det seneste døgn er flere end 50 terrorister blevet elimineret under skudvekslinger, og der er blevet lokaliseret infrastruktur for terroristerne og våbenlagre, lyder det fra Israel.

Ifølge Israel er der siden starten af operationen for fire dage siden blevet dræbt 140 "terrorister" på hospitalets område.

En talsmand for den israelske hær sagde onsdag, at det var israelske specialstyrker bakket op af infanterisoldater og kampvogne, der var sat ind i operationen.

Den blev iværksat på baggrund af efterretninger, som har vist, at hospitalets faciliteter igen blev brugt af ledende figurer fra den militante palæstinensiske bevægelse Hamas.

- Hamas forsøgte at genetablere dets base på hospitalet og bruge det som skjulested for terrorister på flugt, sagde han.

Israel har tidligere hævdet, at det under dets offensiv har fundet vidtforgrenede tunneler under Al-Shifa, som er blevet brugt af Hamas til at transportere våben og raketter.

Offensiven startede, efter at Hamas, støttet af andre radikale grupper 7. oktober, angreb det sydlige Israel og tog langt over 200 gidsler.

Gazas sundhedsministerium, der kontrolleres af Hamas, oplyser torsdag, at næsten 32.000 palæstinensere er dræbt under den israelske offensiv. Det nøjagtig antal er 31.988.

Kilde: /ritzau/Reuters

Andre læser også

Flere vagter i toge skal skabe tryghed hos de rejsende Som led i regeringens nye tryghedspakke bliver der indsat flere tryghedsvagter i... Læs mere
Råstoffer skal være grobund for Grønlands selvstændighed Potentialet for økonomisk vækst ligger i Grønlands undergrund. Minedirektør ... Læs mere
Styrelse har opkrævet kvart milliard for manglende momsbetaling Mere end 1500 kontroller af udenlandske netbutikker har ført til opkrævninger ... Læs mere
Dyrere fødevarer var med til at hive inflationen op i februar Inflationen udgjorde herhjemme 2,0 procent i februar. Det er en stigning på 0,5... Læs mere
Verden holder vejret: Rusland overvejer afgørende fredsudspil Efter års konflikt kan en fredsaftale være nær – hvis Rusland godkender det... Læs mere