Gaza

ons, 20 mar 2024

Tre militante meldes dræbt i israelsk luftangreb på Vestbredden

Folk samledes efter angrebet omkring den bil, der blev ramt i Jenin.
Raneen Sawafta/Reuters Folk samledes efter angrebet omkring den bil, der blev ramt i Jenin.

Et israelsk luftangreb har onsdag dræbt tre personer og såret yderligere én i byen Jenin på Vestbredden.

Det oplyser det palæstinensiske sundhedsministerium ifølge Reuters.

Israels militær bekræfter angrebet. Herfra lyder det, at der var tale om en operation rettet mod militante palæstinensere.

Blandt de personer, der blev ramt i angrebet, er to højtstående medlemmer af den militante bevægelse Islamisk Jihad, som har stået i spidsen for flere angreb rettet mod israelere, oplyser militæret.

De fire personer sad i en bil, da de blev angrebet.

Siden krigen i Gaza begyndte i oktober, har Israel skruet op for sine militære operationer på Vestbredden.

Ifølge en opgørelse fra FN er mindst 358 palæstinensere blevet dræbt af israelske styrker eller bosættere på Vestbredden siden 7. oktober 2023.

Hver fjerde af de dræbte var mindreårige.

Jenin ligger i den nordlige del af Vestbredden. Der er ikke direkte adgang fra Vestbredden til Gaza, som er adskilt af en stribe israelsk land.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere
Moderaternes gruppeformand overtager Jeppe Søes poster efter exit Henrik Frandsen skal fremover sidde i Folketingets ledelse. Han overtager også ... Læs mere
Troels Lund blev i Forsvarsministeriet: Store omkostninger at skifte Trods opfordring om nyt job blev Troels Lund som forsvarsminister på grund af o... Læs mere
Konservative afviser at optage Jeppe Søe i folketingsgruppen Partier tager nu stilling til, om de vil optage Jeppe Søe i deres folketingsgru... Læs mere
Nuuk Lufthavn dumper endnu et sikkerhedstjek og forlænger flyvepause Internationale flyvninger fra og til problemramt lufthavn i Grønland er suspend... Læs mere