Økonomi

tor, 02 mar 2023

Inflationen falder mindre end ventet i eurozonen

Europe Economy (Michael Probst/Ritzau Scanpix)

Inflationen i eurozonen er i februar opgjort til 8,5 procent på årsbasis, viser tal fra Eurostat. Det er et mindre fald end ventet

Det sender bolden tilbage til Den Europæiske Centralbank (ECB), der ventes på næste rentemøde senere på måneden at sætte renten op. Inflationen i januar var 8,6 procent i forhold til samme måned sidste år. - På trods af den faldende inflation, så er det en skuffende inflationsrapport, lyder det fra cheføkonom i Dansk Industri Allan Sørensen. Han noterer sig, at inflationen faktisk er steget lidt i Tyskland, Frankrig og Spanien. Så ECB kan ikke slappe af. - Det er temmelig sikkert, at vi får en ny markant stigning i renten, når ECB holder rentemøde om 14 dage. Renten bliver formentlig sat op med et halvt procentpoint, og derefter vil der vente yderligere rentestigninger, siger Allan Sørensen. Men hen ad foråret kan inflationstågen lette, vurderer han. For det var før denne periode sidste år, hvor mange priser blev drevet i vejret af Ruslands invasion i Ukraine. Rusland angreb Ukraine 24. februar i fjor. Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, siger, at ECB's ledende rente nu har kurs mod et nyt rekordniveau på fire procent. Han hæfter sig især ved, at den såkaldte kerneinflation stiger. Det er inflation eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer. - Kerneinflationen stiger i øjeblikket i et bekymrende højt tempo og kan på ingen måde siges at være under kontrol, siger han. /ritzau/

Andre læser også

Norsk politi afslutter efterforskning i drabssag mod milliardær Tom Hagen har siden 2020 været sigtet for at have dræbt sin hustru. Ifølge NR... Læs mere
18 lande sender opråb til Hamas for at få gidsler hjem fra Gaza Danmark og USA er blandt de lande, som har statsborgere, der holdes fanget af Ha... Læs mere
Anklagere vil droppe sag om korruption mod spansk førstedame Korruptionsanklager mod Begona Gomez har fået Spaniens premierminister til at o... Læs mere
Domstol ophæver voldtægtsdom mod filmproducent Harvey Weinstein Retssag mod filmproducent Harvey Weinstein var en af de mest profilerede sager u... Læs mere