Kinas økonomi bremser brat trods boom i AI og elbiler

Kinas økonomi voksede i andet kvartal i det langsomste tempo i mere end tre år.

De officielle tal viser, at bruttonationalproduktet voksede med 4,3 procent i april-juni sammenlignet med samme periode året før. Det er markant lavere end væksten på 5,0 procent i årets første kvartal og under forventningerne.

Eksporten trækker stadig op

På papiret har Kina flere stærke kort på hånden. Ifølge kinesiske tolddata opgjort i dollar steg eksporten 17,6 procent i første halvår sammenlignet med året før. Alene i juni var stigningen på 27 procent.

Fremgangen er blandt andet drevet af den globale efterspørgsel efter kinesiske elbiler og af boomet i kunstig intelligens, der har øget behovet for højteknologiske produkter.

Alligevel viser tallene en økonomi, der har svært ved at genvinde momentum efter coronanedlukningerne.

“Det var den langsomste vækst i noget kvartal siden fjerde kvartal 2022, som var præget af nedlukninger,” siger Lynn Song, cheføkonom for Greater China hos ING Bank.

Forbrugerne holder igen

Problemet ligger især på hjemmemarkedet. Kinesiske familier har skåret ned på større køb, mens usikkerhed om job, løn og boligmarked dæmper lysten til at bruge penge.

Detailhandlen steg kun 1,3 procent i første halvår, mens investeringer i faste aktiver som fabriksudstyr faldt 5,7 procent. Boligpriserne fortsatte samtidig med at falde.

Det giver et billede af en økonomi, hvor eksporten trækker op, mens den indenlandske efterspørgsel halter bagefter.

Kinas nationale statistikbureau peger også selv på udfordringen. Mao Shengyong, vicechef for statistikbureauet, siger, at ubalancen mellem stærk forsyning og svag efterspørgsel “fortsat er akut” i Kina.

Højteknologi løser ikke hele problemet

Kina satser massivt på højteknologi. Eksporten af elbiler, computerchips og elektronisk udstyr er steget kraftigt, hjulpet af omfattende statslig støtte. Industriproduktionen målt i værdi steg 5,4 procent i første halvår.

Men den skæve udvikling skaber bekymring. Økonomer peger på, at tunge investeringer i AI, chips og robotteknologi kan efterlade andre dele af økonomien, herunder lavere værdi-produktion og jobskabende serviceerhverv, i en svagere position.

For hele 2026 har de kinesiske ledere sat et vækstmål på 4,5 til 5 procent. I første halvår voksede økonomien samlet med 4,7 procent.

De nye tal viser dermed et Kina, der stadig har global eksportkraft, men som kæmper med at få forbrugere og investeringer til at følge med.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.