Millioner af sensorer på hjul: Derfor frygter Vesten kinesiske elbiler

Men bag de digitale instrumentbrætter gemmer sig en realitet, som vestlige efterretningstjenester i stigende grad betragter som en sikkerhedsrisiko: Teknologien fungerer også som mobile sensorplatforme.

Moderne elbiler er udstyret med kameraer, GPS, mikrofoner, lidar og telemetrisystemer, der kontinuerligt indsamler data om ruter, omgivelser og brugeradfærd. Når disse køretøjer produceres af kinesiske virksomheder, kan data i sidste ende blive underlagt kinesisk jurisdiktion.

Ifølge Kinas National Intelligence Law er virksomheder forpligtet til at samarbejde med statens efterretningstjenester. Kombineret med Kinas doktrin om military-civil fusion udviskes grænsen mellem civil teknologi og militær efterretning.

Det er baggrunden for, at USA, Israel og flere europæiske lande har forbudt eller begrænset kinesisk teknologi i kritisk infrastruktur. Israel har fjernet kinesiske køretøjer fra militære områder, og DJI-droner er blevet betragtet som en efterretningsrisiko.

For Ukraine er problemet akut. Kinesiske elbiler, smartphones og droner anvendes både ved fronten og i baglandet. I en krigssituation kan geodata, bevægelsesmønstre og kommunikationsmetadata få direkte militær betydning.

I moderne krigsførelse er informationsoverlegenhed afgørende. Data fra hverdagens enheder kan afsløre logistik, enheders placering og kritisk infrastruktur. Det, der virker harmløst i fredstid, bliver en strategisk sårbarhed i krig.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.