Kultur

tor, 25 apr 2024

af Mikkel Preisler

Vingerne på Moulins Rogues røde mølle er kollapset ifølge brandvæsen

Her ses Moulin Rouge, mens møller stadigt havde sine vinger. De er nu faldet af. (Arkivfoto)
Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix Her ses Moulin Rouge, mens møller stadigt havde sine vinger. De er nu faldet af. (Arkivfoto)

De fire vinger på den karakteristiske røde vindmølle over sangklubben Moulin Rouge i Paris er kollapset natten til torsdag ifølge brandvæsenet.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP torsdag morgen.

Det forårsagede ikke nogen skade, og der er ikke risiko for yderligere skade.

Årsagen til hændelsen er endnu ukendt ifølge brandvæsenet. Det sker nogle få måneder, før hovedstaden er vært for de olympiske lege.

Der er endnu ikke oplyst mere.

Moulin Rouge er en turistattraktion, som ligger for foden af bakken på Montmartre på den kendte forlystelsesgade Boulevard Clichy.

Moulin Rouge betyder på dansk "rød mølle", og stedet er kendt som det åndelige fødested for den moderne form af cancan-dansen.

Den blev oprindeligt indført som en forførende dans af kurtisaner, der arbejdede på stedet. Siden har det udviklet sig til sin egen form for underholdning og har affødt kabareter over resten af Europa.

På sangklubben kan besøgende fra hele verden nyde musikalsk danseunderholdning.

Klubbens indretning er inspireret af romancen fra begyndelsen af det 20. århundrede i Frankrig.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere