Medarbejdere

man, 13 jun 2022

Sådan afholder du en god jobsamtale

Sådan afholder du en god jobsamtale

Når du skal ansætte nye medarbejdere, er det vigtigt at holde en god jobsamtale. Sørg for at spørge de rette spørgsmål og undgå at stille dumme spørgsmål. I denne artikel giver vi tips til, hvordan du afholder en god jobsamtale, så du kan finde en medarbejder, der passer til din virksomhed.

Hvad skal man spørge jobkandidater om?

Når du har fundet en række interessante kandidater, som du ønsker at invitere til jobsamtale, er det vigtigt at forberede sig godt på samtalen. Sørg for at have en liste med spørgsmål klar, som du kan stille til hver kandidat. På den måde sikrer du, at du spørger alle kandidaterne om de samme ting og kan bedre sammenligne dem.

Undersøg hvilke spørgsmål, der er relevante at stille til jobkandidater inden for netop din branche. Sæt dig godt ind i, hvad den pågældende stilling kræver af faglige og personlige kompetencer. På den måde kan du finde ud af, om kandidaten er egnet til jobbet.

Det er vigtigt at spørge kandidaten om deres baggrund og kvalifikationer, men det er også lige så vigtigt at stille personlige spørgsmål. På den måde kan du få et indblik i kandidatens værdier og motivation for at søge jobbet hos dig. Husk på, at der ikke er nogle rigtige eller forkert svar – det er vigtigt, at du får kandidaten til at åbne sig og fortælle om sig selv.

Gode idéer til spørgsmål til jobkandidater

Vi har lavet en liste med relevante spørgsmål, som kan være gode at stille i de fleste jobsamtaler.

  • Hvorfor er du interesseret i at arbejde hos os?
  • Hvad synes du, der er det bedste ved jobbet?
  • Hvad synes du, der er det sværeste ved jobbet?
  • Kan du give et eksempel på, hvordan du har løst et problem på arbejdet?
  • Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
  • Hvordan motiverer du dig selv til at yde en god indsats på arbejdet?
  • Kan du give et eksempel på, hvordan du har bidraget til et godt arbejdsklima i en tidligere virksomhed?
  • Hvordan håndterer du konflikter med dine kolleger?
  • Kan du fortælle om en situation, hvor du har gjort en ekstraordinær indsats på arbejdet?

Hvad må man ikke spørge jobkandidater om?

Det er vigtigt, at du undgår at stille spørgsmål, der kan være forkerte eller diskriminerende. Sørg for at fokusere på kandidatens kompetencer og baggrund, og undlad at spørge om følgende ting:

  • Graviditet
  • Civilstand
  • Bopæl
  • Køn
  • Religion
  • Politisk overbevisning

Dog kan du sagtens spørge ind til jobkandidatens privatliv for at høre, hvad de kan lide at foretage sig. Hvis samtalen peger over på dette emne, og hvis jobkandidaten selv åbner op for eksempelvis civiltilstand, så kan samtalen naturligvis godt komme ind på dette.

Fortæl om din virksomheds arbejdskultur

Til en jobsamtale med kandidater er det vigtigt, at du fortæller om din virksomhed. Sæt ord på, hvad I står for som virksomhed og en afdeling. Sørg for at give kandidaten et indblik i jeres arbejdsplads, så de kan se sig selv arbejde der.

Det er en god idé at fortælle om, hvordan I arbejder sammen i virksomheden og på afdelingen. På denne måde kan kandidaten forberede sig, hvis de får jobbet. Sørg for at være åben og ærlig om virksomhedens styrker og svagheder. Dog skal du ikke bruge for lang tid på svagheder, da dette giver et negativt indtryk. Det handler om, at kandidaten får en realistisk forventning til jobbet, hvis de ansættes.

Det kan også være en god idé at fortælle kandidaten lidt om, hvem der er ansat i virksomheden og eventuelt i den afdeling, som kandidaten skal være i, hvis kandidaten ansættes. Så kan kandidaten se, om de vil passe godt ind i den eksisterende gruppe af medarbejdere.

Gør kandidaten tryg i dit selskab

De bedste jobsamtaler er oftest dem, hvor kandidaten føler sig tryg og kan være sig selv. Sørg derfor for at skabe en afslappet atmosfære i jobsamtalen, så I begge to kan få mest ud af den. Husk på, at det er lige så meget dig, der skal vise din virksomhed frem til kandidaten, som det er kandidaten der skal sælge sig selv som en god medarbejderkandidat til en jobstilling. Glem ikke at bruge jobsamtalen som en mulighed for at fortælle om din virksomhed og de værdier, I står for.

Husk forventningsafstemning med jobkandidaten

Det er vigtigt, at du som arbejdsgiver gør det klart og tydeligt, hvad der forventes i den givende jobstilling, og at der er en forventningsafstemning mellem dig og jobkandidaten. Sørg derfor for, at I begge to har den samme opfattelse af jobbet, så kandidaten ikke bliver skuffet eller overrasket over det faktiske arbejde, hvis de ansættes.

Det er også en god idé at fortælle kandidaten om mulighederne for udvikling på jobbet. Så kan kandidaten vurdere, om det er et job, der matcher kandidatens kompetencer og ambitioner.

Til sidst er det en god idé at spørge kandidaten, hvis der er noget, de gerne vil have svar på eller nogle ting, de undrer sig over. Så kan du fange eventuelle problemer i oplæringen eller andre ting, der kan være en hindring for et godt samarbejde.

Vi håber, at du kan bruge nogle af vores tips til at afholde en god jobsamtale. Sørg for at forberede dig grundigt på samtalen, så du er sikker på at finde den rette kandidat til jobbet. Husk også på at skabe en afslappet atmosfære, så I begge to føler jer trygge og kan være ærlige.

Vi har også skrevet en artikel om, hvordan du kan finde medarbejdere til din virksomhed. Læs artiklen herunder.

Andre læser også

WHO godkender mpox-vaccine til unge mellem 12 og 17 år Mpox-virus, der også er kendt som abekopper, giver typisk milde symptomer, men ... Læs mere
Interessen for boligkøb er på det højeste niveau siden 2022 Stabil inflation og lav ledighed har medvirket til en stigende interesse for bol... Læs mere
Kommuner må droppe kystbeskyttelse på grund af oversøgt støttepulje 11 ansøgere søgte støtte for over en milliard kroner til kystbeskyttelse, men... Læs mere
Forsvarsminister: Danmark skal satse mere på forsvarsindustrien Danmark skal være mindre afhængig af andre landes produktion af ammunition, si... Læs mere
DF vil have alle gymnasieelever på studietur til Auschwitz For at skabe et "opgør" mod antisemitisme i Danmark vil DF have gymnasieelever ... Læs mere