Da USA’s præsident Donald Trump i marts 2025 præsenterede det kommende amerikanske stealth-kampfly F-47, vakte hans ord stor opsigt blandt USA’s partnere. Trump beskrev F-47 som et topmoderne sjette-generations kampfly – “det mest avancerede, mest kapable, mest dødbringende fly, der nogensinde er bygget”. – men antydede samtidig, at allierede lande ikke vil få helt samme udgave som USA.
I en ceremoni i Det Ovale Kontor sagde præsidenten, at “visse allierede” vil være interesserede i at købe F-47, men at USA “nedtoner dem omkring 10%, hvilket giver mening, for en dag er de måske ikke længere vores allierede, vel?”.
Med andre ord vil eksportversionerne mangle nogle af de mest følsomme teknologier, så USA bevarer et teknologisk forspring. Denne bemærkning – at allierede måske ikke altid forbliver allierede – skabte fornyet bekymring i Europa og Canada og rammer ned i en i forvejen betændt debat om tillid i det multinationalt forankrede F-35-kampflyprogram.
Frygt for ‘kill-switch’ i allieredes F-35-fly blusser op
Trumps udtalelse taler ind i den voksende mistillid blandt nogle af USA’s nærmeste militære partnere. Allerede tidligere i marts havde flere europæiske medier rejst spørgsmålet, om USA har installeret en skjult “kill-switch” i de F-35-fly, der er solgt til allierede lande.
En sådan hypotetisk “kill-switch” skulle i teorien give amerikanerne mulighed for at fjern-deaktivere eller begrænse kampflyenes funktioner, hvis et partnerland kommer på kant med Washington.
Rygtet tog fart efter at Trump-administrationen midlertidigt satte militær hjælp og deling af efterretningsdata til Ukraine på pause. Det fik bl.a. tyske forsvarskilder til at frygte, at USA også kunne begrænse andre leverede våben: En talsmand for den tyske radar- og våbenproducent Hensoldt udtalte til avisen Bild, at idéen om en F-35-kill-switch er “mere end blot et rygte” – det ville være let for USA “at sætte flyene på jorden” ved at blokere adgangen til vital software, som amerikanerne kontrollerer.
Europæiske embedsmænd har forsøgt at mane til ro, men deres udtalelser afspejler også en underliggende afhængighed af USA. Belgiens forsvarschef, generalløjtnant Frederik Vansina, understregede, at F-35 “ikke er et fjernstyret fly” – dvs. at piloten selv bestemmer, og at der ikke findes en hemmelig slukknap. Det schweiziske forsvarsministerium forsikrede ligeledes, at landets kommende F-35-fly “kan bruges autonomt” uden amerikansk indgriben.
Men i samme ombæring måtte schweizerne indrømme, at intet moderne vestligt kampfly er fuldstændig uafhængigt: Avancerede fly som F-35 kræver løbende datasamarbejde med USA’s sikre kommunikationsnet (f.eks. Link-16) og GPS-satellitter. Med andre ord er partnerlandenes F-35-fly dybt afhængige af amerikansk infrastruktur og softwareopdateringer for at fungere optimalt.
Trumps kommentar om at nedtone F-47 til allierede har dermed genantændt en bredere bekymring: Hvis USA bevidst leverer en “svækket” version af et fly til venner, kunne noget lignende så gøre sig gældende for de hundredevis af F-35-fly, som allierede allerede har købt?
Hos Tysklands tidligere topdiplomat Wolfgang Ischinger vakte Ukraine-episoden og Trumps retorik stor uro. “Hvis vi skal frygte, at USA kunne finde på at gøre ved fremtidige tyske F-35, hvad de gør ved Ukraine nu, kunne vi overveje at annullere kontrakten,” sagde Ischinger til Bild. Og i Forbundsdagen spørger nogle medlemmer, om Tyskland overhovedet burde have købt F-35: “Hvis vi bruger så mange penge på et våbensystem som F-35, skal vi også selv kunne bestemme, hvordan det bruges,” udtalte CDU-parlamentarikeren Ingo Gädechens.
Lignende overvejelser gør sig gældende i andre lande. Canada og Portugal, der begge indgår i F-35-projektet, meddelte midt i marts, at de genovervejer deres fremtidige kampflyindkøb – netop med henvisning til “den nye geopolitiske virkelighed” og spændingerne med Washington. Canadas forsvarsministerium understregede, at man ikke har aflyst den planlagte ordre på 88 F-35, men at man “skal gøre sit hjemmearbejde” for at sikre, at aftalen stadig er i landets interesse i det ændrede miljø. Portugals afgående forsvarsminister sagde ligeud til pressen, at USA’s nylige linje har tvunget landet til at genoverveje købet af F-35.
Eksperter: Afhængighed af USA giver de facto kontrol
Selvom det fortsat er udokumenteret, at en direkte kill-switch eksisterer, peger analytikere på, at USA under alle omstændigheder har stor indirekte kontrol over allieredes F-35-fly. Stacie Pettyjohn, direktør for forsvarsprogrammet ved Center for a New American Security, forklarer, at der ikke sidder en slags elektronisk afbryder i flyene, og at USA ikke kan “fjernovertage” styringen.
Men hvis USA eksempelvis nægter at levere kritiske softwareopdateringer, reservedele eller vedligeholdelsessupport, vil flyenes evne hurtigt blive forringet. “Uden disse softwareopdateringer kan F-35’erne godt flyve, men de vil være langt mere sårbare over for fjendtlige luftforsvar”, siger Pettyjohn, der påpeger, at uden amerikansk assistance og nye reservedele “bliver det svært at holde flyene flyvende ret længe”. Med andre ord: selv uden en mystisk “slukknap” kan Washington, hvis det virkelig vil, lamme en partnernations F-35-flåde ved at afskære den livsvigtige logistik og dataflow.
Andre eksperter ser de vedvarende kill-switch-rygter som symptom på et dybere tillidsproblem. Richard Aboulafia, luftfartsanalytiker ved AeroDynamic Advisory, bemærker, at selv hvis selve myten om en hemmelig afbryder er usand, så afslører dens popularitet “en mangel på tillid” mellem USA og visse allierede. “Folk kigger på flyet og siger: ‘Ikke alene vil vi undgå at give USA flere penge, vi er også bekymrede for, at de slukker for støtten i tilfælde af en konflikt’,” forklarer Aboulafia om stemningen.
Set med europæiske øjne har Trump-administrationens politik – hvor Washington synes parat til at forlade NATO og tilnærme sig Moskva – givet næring til idéen om, at USA i en fremtidig krise kunne finde på at holde reservedele eller opgraderinger tilbage. “Givet det indtryk, at Trump svigter NATO til fordel for Kreml, kan Europa frygte, at USA vil afskære reservedelene og opdateringerne til F-35 i en hypotetisk konflikt med Rusland,” siger Aboulafia.
Et nyligt eksempel underbygger denne frygt: Da USA standsede visse leverancer til Ukraine, kunne man ikke slukke allerede leverede F-16-fly som med et tryk på en knap. Men Pentagon undlod at opdatere de amerikanske elektroniske modforanstaltninger (jammers) i ukrainske F-16, hvilket mærkbart reducerede deres effektivitet mod russiske luftværn.
Denne episode illustrerer, hvordan USA’s kontrol over software og udstyr kan bruges som politisk pressionsmiddel – et perspektiv, der nu får nogle europæiske politikere til at tvivle på visdommen i at være for afhængige af amerikanske våben. Som en anonym tidligere højtstående forsvarsofficer formulerer det: “De fleste lande lægger nok lige nu en plan B. De siger: ‘Vi har stolet på F-35 og USA med vores nationale sikkerhed… Hvad gør vi, hvis vi ikke kan stole på det? Hvad er vores plan B?’.
Pentagon forsøger at berolige partnerlandene
De voksende spekulationer har fået både Pentagon og Lockheed Martin – hovedproducenten af F-35 – til offentligt at afvise idéen om en kill-switch. Den fælles programkontor for F-35 (Joint Program Office) udsendte i midten af marts en usædvanlig udtalelse, hvori det fastslog: “Der findes ingen kill-switch” i F-35-flyene.
Programkontoret understregede, at F-35 samarbejdet opererer under veldefinerede aftaler, som sikrer alle partnernationer “de nødvendige kapaciteter til effektivt at opretholde og anvende deres fly”. Programkontoret understregede, at F-35 samarbejdet opererer under veldefinerede aftaler, som sikrer alle partnernationer “de nødvendige kapaciteter til effektivt at opretholde og anvende deres fly”.
Også Lockheed Martin har reageret på uroen. I en erklæring forsikrede selskabet, at man leverer “al nødvendig infrastruktur og data til alle F-35-kunder, så de kan opretholde flyenes drift. Da schweiziske medier rejste spørgsmål om en mulig kill-switch, gik Lockheed endda så langt som til at offentliggøre et indlæg med titlen “Schweiz kan bruge deres F-35 uafhængigt”, for at imødegå bekymringen.
Pentagon-ledelsen forsøger samtidig at dæmpe indtrykket af, at USA vil holde sine allierede tilbage teknologisk. USAs forsvarsminister Pete Hegseth – der stod ved Trumps side under F-47-afsløringen – fremhævede, at F-47-projektet tværtimod cementerer USA’s forpligtelse over for alliancen. “Nu har vi F-47, hvilket sender et meget direkte og klart budskab til vores allierede om, at vi bliver her,” sagde Hegseth, “og til vores fjender om, at vi vil kunne projicere magt globalt uden hindring i generationer fremover.”
Signalet fra Washington er altså, at man på den ene side ønsker at beholde den nyeste teknologi i egne hænder, men på den anden side ikke har intentioner om at svigte sine venner. Alligevel må Pentagon erkende, at tilliden har lidt et knæk:
Da journalister spurgte Pentagon-talsmænd direkte ind til kill-switch-rygterne, fandt man det nødvendigt at gentage, at intet tyder på eksistensen af en sådan fjernkontrol, og at partnerlandenes suverænitet over deres indkøbte materiel ikke er i fare. Ikke desto mindre bemærker analytikere, at USA traditionelt har restriktioner på eksport af visse high-tech systemer – eksempelvis måtte den tidligere F-22 Raptor slet ikke sælges til udlandet af frygt for teknologilæk.
Det er altså ikke nyt, at amerikanske kampfly til allierede leveres i en eksportkonfiguration. Den åbne måde, Trump formulerede det på, er derimod usædvanlig, og det i sig selv kan underminere allieredes tiltro til, at de får “det bedste af det bedste” når de køber amerikansk.
