Nyheder

ons, 21 jun 2023

af Mikkel Preisler

Antallet af lønmodtagere er tæt på tre millioner

PLUS Sparerunde på jobcentre skal betale pension (Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

Det danske arbejdsmarked lader sig tilsyneladende ikke slå ud af høje renter og krisemeldinger.

Fra marts til april steg antallet af lønmodtagere således på ny - denne gang med 800 personer.

Dermed var der 2.986.500 lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Det viser tal fra Danmarks Statistik onsdag morgen.

Stigningen er ikke helt så stor som for en måned siden. Fra februar til marts steg antallet af lønmodtagere nemlig med 4800 personer.

Men det betyder, at arbejdsmarkedet fortsat trodser et svækket privatforbrug og økonomisk usikkerhed.

Hos Dansk Industri er det forventningen, at man runder tre millioner lønmodtagere senere i 2023.

- Det bliver mere og mere sandsynligt, at vi i år runder tre millioner lønmodtagere i Danmark. Det er en milepæl, som stort set ingen havde forudset i starten af året, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.

Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, vurderer dog, at beskæftigelsen vil falde i løbet af 2023.

- Desværre er det fortsat vores forventning, at vi vil se en lavere beskæftigelse i løbet af 2023, i takt med at økonomien bremser mere op, siger han i en skriftlig kommentar.

- Samtidig er der udsigt til lønstigninger på omkring fem procent på det private arbejdsmarked.

- Det vil i så fald være de største siden før finanskrisen, og det bør altså også lægge en vis dæmper på virksomhedernes evne og lyst til at ansætte. Heldigvis tyder meget dog på, at det ikke bliver specielt slemt, siger Søren Kristensen.

Dermed tegner økonomernes forskellige forudsigelser stadig et billede af, at usikkerheden i økonomien fortsat er til stede.

/ritzau/

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere
Konservative : Danmark skal have en sproglov Forsker : Det vil ingen effekt have på det sprog vi snakker til dag Læs mere