I gennemsnit er dimittendledigheden for universiteterne på 10,3 procent, mens den for professionshøjskolerne er på 7,7 procent.
Det fremgår af et nyt politisk notat fra Dansk Erhverv, skriver Berlingske.
Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, opfordrer til, at der bliver lukket eller skåret i nogle af de videregående uddannelser, hvor der er ledigheden er høj blandt dimittenderne.
Han mener, at der i stedet bør åbnes flere pladser på de uddannelser, hvor dimittenderne er efterspurgt.
- Vi mangler desperat arbejdskraft. Samtidig er der markant overledighed i 43 procent af uddannelsestilbuddene, konstaterer Brian Mikkelsen over for Berlingske.
Ifølge Berlingske står der i notatet, at dimittendledigheden inden for humaniora i snit er 21 procent.
Imens ligger den på fire procent inden for sundhedsvidenskab.
Brian Mikkelsen påpeger, at Dansk Erhverv offentliggør notatet som "et indspark" i forbindelse med forhandlingerne om at forkorte kandidatuddannelserne.
- Vi kan eksempelvis se, at uddannelser fra CBS bliver efterspurgt. Så lad være med at skære i dem. Skær i stedet i dem, der ikke bliver efterspurgt, siger han.
Samtidig mener Brian Mikkelsen, at uddannelsesinstitutionerne bør gøres mere ansvarlige for at få deres dimittender i job.
Han foreslår derfor, at 25 procent af uddannelsesmidlerne skal gøres afhængige af, om dimittenderne kommer i relevant beskæftigelse.
Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter, siger, at uddannelsesinstitutionerne allerede dimensionerer uddannelserne, men at den fulde effekt er ikke blevet set endnu.
Dimensionering af uddannelser vil sige, at universiteterne udbyder pladser afhængigt af arbejdsmarkedets efterspørgsel.
Derudover påpeger Jesper Langergaard over for Berlingske, at en del af universiteternes tilskud er betinget af de studerendes gennemførsel og senere beskæftigelse.
/ritzau/
