Nyheder

tir, 04 apr 2023

Eksansat i Tesla får millioner efter kollegers brug af n-ord

San Francisco Chronicle Archive Image (Michael Macor/Ritzau Scanpix)

En sort tidligere medarbejder i Tesla er blevet tildelt 3,2 millioner dollar i erstatning, efter at han blev udsat for racediskrimination på arbejdspladsen.

Det kom et føderalt nævningeting i San Francisco mandag ifølge mediet CNN frem til. Beløbet svarer til næsten 22 millioner kroner. Under sin tid som elevatoroperatør på Teslas fabrik i Fremont, Californien sagde Owen Diaz, at han ofte hørte racistiske udsagn blive brugt, heriblandt n-ordet. Samtidig hævdede han ifølge CNN, at han så racistisk graffiti og en racemæssigt ufølsom karikaturtegning på fabrikkens toiletter. Beløbet er noget lavere end de 137 millioner dollar, som Owen Diaz i 2021 ifølge CNN blev tildelt i sagen. Det blev da også annulleret af en føderal dommer, som mente, at det overdrevet stort. I stedet blev Owen Diaz tilbudt 15 millioner dollar i erstatning, men det beløb afviste han for i stedet at give sagen et nyt skud i retten. Det er altså i den anden, nye retssag, som han er blevet tildelt tre millioner dollar i. Tesla har afvist, at det, Owen Diaz blev udsat for, var så slemt, som det er blevet fremstillet i retten. Men elbilfabrikanten har indrømmet, at der var problemer på fabrikken, som der skulle tages hånd om. Erstatningen adskiller sig fra en anden sag på initiativ fra Californiens myndighed for civile rettigheder. Ifølge CNN har myndigheden modtaget "hundredvis" af klager om racediskrimination fra ansatte på Tesla-fabrikken i Fremont. I et indlæg på en blog efter den oprindelige dom i Owen Diaz-sagen i 2021 skrev Valerie Capers Workman, Teslas daværende vicepræsident for HR, at virksomheden ikke var perfekt. - Vi anerkender, at i 2015 og i 2016 var vi ikke perfekte. Vi er stadig ikke perfekte. Men vi er kommet langt de seneste fem år. Vi fortsætter med at vokse og forbedre, hvordan vi håndterer ansattes bekymringer, skrev hun ifølge CNN. /ritzau/

Andre læser også

WHO godkender mpox-vaccine til unge mellem 12 og 17 år Mpox-virus, der også er kendt som abekopper, giver typisk milde symptomer, men ... Læs mere
Interessen for boligkøb er på det højeste niveau siden 2022 Stabil inflation og lav ledighed har medvirket til en stigende interesse for bol... Læs mere
Kommuner må droppe kystbeskyttelse på grund af oversøgt støttepulje 11 ansøgere søgte støtte for over en milliard kroner til kystbeskyttelse, men... Læs mere
Forsvarsminister: Danmark skal satse mere på forsvarsindustrien Danmark skal være mindre afhængig af andre landes produktion af ammunition, si... Læs mere
DF vil have alle gymnasieelever på studietur til Auschwitz For at skabe et "opgør" mod antisemitisme i Danmark vil DF have gymnasieelever ... Læs mere