Nyheder

tir, 02 maj 2023

Lange ventetider for kræftpatienter koster to direktører jobbet

Region Midtjylland holder doorstep på Aarhus Universitetshospital (Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix)

Sag om lange ventetider for kræftpatienter koster to hospitalsdirektører på Aarhus Universitetshospital jobbet.

Det siger regionsdirektør i Region Midtjylland Pernille Blach Hansen på et pressemøde tirsdag. Der er tale om lægefaglig direktør Claus Thomsen og hospitalsdirektør Poul Blaabjerg. I marts kom det frem, at 293 patienter med tarmkræft har ventet unødvendigt længe på en operation på Aarhus Universitetshospital. Det var i perioden januar 2022 til og med februar i år. Siden er tallet vokset til 313. Patienterne måtte vente op til otte uger på en operation, selv om de har lovkrav på at blive opereret, senest to uger efter at det er besluttet, at de skal opereres. To uvildige undersøgelser blev iværksat i kølvandet på sagen. Den ene undersøgelse konkluderer ifølge Pernille Blach Hansen, at hospitalet har begået retlige fejl "med fuldt overlæg". - De pågældende fejl blev alle begået bevidst og fastholdt over en længere periode trods løbende drøftelser og anledninger til at ændre administrationen i overensstemmelse med de klare patientrettigheder på området, siger hun. Hensyn til hospitalets økonomi har desuden vægtet højere end patienternes rettigheder, konkluderes det videre. Det vurderes som en klar og meget grov retlig fejl. Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner, giver en "uforbeholden undskyldning" til de berørte og siger, at regionen tager det fulde ansvar for at udbedre problemerne. - Region Midtjylland ser med meget stor alvor på advokatrapportens vurdering og må tage skarp afstand fra, at økonomiske hensyn har gået forud for lovbundne regler om maksimale ventetider. - Der er tale om både mange og meget lange overskridelser af de maksimale ventetider, siger han. - Vi har at gøre med meget syge borgere, der ikke har fået den hjælp, de har krav på. Den forventning har vi ikke levet op til, og det beklager jeg dybt, siger han. Der er indgået en fratrædelsesaftale med de to direktører. /ritzau/

Andre læser også

Regeringen ændrer regler for at hjælpe belarusere i klemme Belarusere, som lever i eksil i Danmark, skal kunne blive, selv om de ikke kan f... Læs mere
Arlas nummer to bliver topchef i grovvarekoncernen DLG Peter Giørtz-Carlsen bliver topchef i DLG fra januar 2025. Siden 2019 har han v... Læs mere
Oppositionen vil have regeringen til at udvide adoptionskulegravning DD, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, DF, De Radikale og Alte... Læs mere
Influencer ser frem til klarhed om regler for markedsføring Forbrugerombudsmanden risikerer at forvirre forbrugerne med sin fortolkning af l... Læs mere
Eli Lilly-regnskab skuffer og trækker Novo-aktie med ned Eli Lilly solgte mere Mounjaro og Zepbound i tredje kvartal. Analytikere forvent... Læs mere