Nyheder

ons, 12 apr 2023

Musk om Twitter-købet: Det har været nogle stressede måneder

FILE PHOTO: Tesla hands over first cars produced at new plant in Gruenheide (Pool/Reuters)

Det har ikke været nogen dans på roser for Tesla-stifter Elon Musk at overtage det sociale medie Twitter.

Det siger han i et interview med det britiske medie BBC. - Det har været ekstremt pinefuldt. Det har ikke ligefrem været nogen fest, lyder det fra den 51-årige mangemilliardær. - Det har ikke været kedeligt - det har været en rutsjebanetur, siger han. Musk gennemførte sit køb af Twitter i oktober sidste år. Han betalte 44 milliarder dollar (svarende til 300 milliarder kroner) for det sociale medie. Tirsdag gik Musk i sidste øjeblik med til at gennemføre et direkte interview med BBC for "spontanitetens" skyld. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Han fortæller, at de "det har været nogle ret stressede måneder". - Er der blevet begået mange fejl i perioden? Selvfølgelig. Men alt, der slutter godt, er godt. Jeg føler, at vi er på vej et godt sted hen, siger Musk. Twitter har været i fokus flere gange, siden Musk overtog mediet. Blandt andet har det vakt opsigt, at Musk har fyret tusindvis af medarbejdere og nedbragt antallet af ansatte fra cirka 8000 til 1500. Ifølge Musk kører tingene "forholdsvist godt". En omfattende arbejdsbyrde betyder dog blandt andet, han "nogle gange sover på kontoret" i et sofaområde, "som ingen benytter sig af". Han taler også om sine ofte kontroversielle tweets. - Har jeg skudt mig selv i foden med tweets flere gange? Ja. - Jeg tror ikke, at jeg burde tweete efter klokken tre om natten, tilføjer han. Han siger desuden, at mange annoncører er vendt tilbage til Twitter efter at have været væk i en periode. Elon Musk, der også står bag rumfartsvirksomheden SpaceX, har en formue, der onsdag ifølge erhvervsmediet Forbes er opgjort til 189 milliarder dollar (svarende til 1291 milliarder kroner). Han er dermed verdens næstrigeste person. /ritzau/

Andre læser også

Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere
Novo-aktien stiger syv procent efter lovende nyt om vægttabsmiddel Studie viser vægttab på 22 procent efter 36 uger med Novos nye vægttabsmiddel... Læs mere
ATP sætter gang i uafhængig evaluering af investeringer Ekspertgruppe skal evaluere pensionsselskabet ATP's investeringer efter kritik a... Læs mere