Nyheder

lør, 10 jun 2023

Privatansatte funktionærmænd får 20 procent mere i løn end kvinder

Beskæftigelsesudvalget har Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd (Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Går man ind på det private arbejdsmarked som mand i en funktionærstilling, kan man i gennemsnit se frem til knap en femtedel mere i løn, end hvis man er kvinde.

Det skriver Jyllands-Posten, efter at have set et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Vive. Tallene i Vives nyeste rapport om emnet er fra 2019.

På det private arbejdsmarked tjener mænd, som er omfattet af funktionærloven, 19,7 procent mere end kvinder, som er ansat af funktionærloven.

Generelt set tjener mændene 12,3 procent mere end kvinderne i det private. Det tilsvarende tal i det offentlige er 12 procent.

En stor del af lønforskellen for de privatansatte funktionærer, skyldes ifølge Vive, at langt størstedelen af dem, der har ledelsesansvar, er mænd. Faktisk er hele 73,4 procent af dem i ledelsesstillinger mænd.

Steen Müntzberg, som er vicedirektør ved Dansk Arbejdsgiverforening, afviser over for Jyllands-Posten, at lønforskellen skulle skyldes diskrimination.

- Derfor skal vi i stedet fokusere på de reelle årsager til lønforskellene og arbejde hårdt på at ændre kulturer, normer og vaner for mænd og kvinders adfærd på arbejdsmarkedet, siger han til avisen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger til Jyllands-Posten, at "det er for let at sige, at kvinderne bare kan blive bedre til at forhandle løn, tage de synlige opgaver og alt det der".

Rapporten viser, at lønforskellen mellem mænd og kvinder med ledelsesarbejde er 19,1 procent. I service og salgsarbejde er forskellen 16,1 procent.

/ritzau/

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere