Økonomi

tir, 11 apr 2023

Bitcoin runder milepæl og når højeste niveau siden juni

FILE PHOTO: A representation of virtual currency Bitcoin is seen in front of a stock graph in this illustration taken (Dado Ruvic/Reuters)

Kryptovalutaen bitcoin havde et særdeles svært 2022, hvor den måtte sige farvel til to tredjedele af dens værdi.

Men siden årsskiftet har den lige som mange andre kryptovalutaer nydt godt af længe ventet medvind. For første gang siden juni sidste år krydsede den tirsdag 30.000 dollar i værdi. Det svarer til cirka 205.000 kroner. Det betyder, at den med hastige skridt nærmer sig en fordobling af værdi siden årsskiftet. Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, skyldes udviklingen blandt andet den krisestemning, der er skyllet ind over banksektoren den seneste måned. - Bankaktierne har det jo stadig svært, og derfor har flere søgt over i kryptovaluta, vurderer han. - Men der har også været en tilbagevenden af en risikolyst, som ellers var blevet sat på pause sidste år. I begyndelsen af marts krakkede flere amerikanske banker. Det startede med Silicon Valley Bank, der løb ind i problemer, efter at for mange kunder trak store summer ud af banken. Siden blev den schweiziske storbank Credit Suisse kastet ud i et gevaldigt uvejr. Også her kom banken under pres, efter at kunder trak store beløb ud. Det endte med, at UBS, som også er en schweizisk bank, købte Credit Suisse for tre milliarder schweizerfranc - cirka 22,7 milliarder danske kroner. Derudover mener Per Hansen også, at bitcoins pæne stime af stigninger siden nytår i sig selv kan have haft en selvforstærkende effekt. - Der er formentlig nogen, som har investeret i bitcoin, bare fordi den er begyndt at stige, siger han. Mange vil nok beskrive bitcoin som den mest kendte kryptovaluta, der findes. Det er en slags digital valuta, der fungerer uafhængigt af eksempelvis banker og stater. Ligesom med almindelig valuta som kroner og dollar kan man handle med kryptovaluta og spekulere i deres værdi. /ritzau/

Andre læser også

Analyse: Særlig moms på frugt og grønt er både dyr og bøvlet Differentieret moms på sunde fødevarer har både fordele og ulemper, viser ana... Læs mere
Krav til biomasse skærpes yderligere: Gammel skov må ikke bruges Et EU-direktiv skærper krav til biomasse, og Danmark går ifølge minister et s... Læs mere
Forkvinde for sygeplejerådet genvalgt uden modkandidater Dorthe Boe Danbjørg trådte til i 2023, da forgængeren trak sig. Nu får hun y... Læs mere
Forkvinde for sygeplejerådet får fire år mere på posten Dorthe Boe Danbjørg trådte til i 2023, da forgængeren trak sig. Torsdag er hu... Læs mere
Sygdom i nærmeste familie sender folketingsmedlem på orlov Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne holder orlov på ubestemt tid, oplyse... Læs mere