Økonomi

ons, 24 maj 2023

EU står økonomisk bedre og er nu mindre bekymret for recession

EU står økonomisk bedre og er nu mindre bekymret for recession (Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix)

Det har været en lang, mørk vinter præget af krigen i Ukraine, inflation og høje energipriser. Men nu aftager frygten for en recession i EU. Det vurderer EU-Kommissionen.

Onsdag fremlagde EU-Kommissionen sin forårsprognose, hvor man i stedet lægger op til en beskeden vækst både i år og næste år.

EU-Kommissionen forventer en vækst på 1,0 procent i 2023 og 1,7 procent i 2024.

Samtidig forventer man, at inflationen i EU vil falde fra 9,2 procent i 2022 til 6,7 procent i 2023. Og i 2024 nå et mere overskueligt niveau på 3,1 procent.

Ifølge ledende næstformand i EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis står EU's økonomi dermed forbavsende stærkt, selvom Ruslands fortsætter invasionen af Ukraine.

- Energipriserne er faldet markant, og et stærkt arbejdsmarked med rekordlav arbejdsløshed har hjulpet med at styrke vores økonomiske modstandsdygtighed, siger Valdis Dombrovskis.

Hos Dansk Industri (DI) ser man tallene som udtryk for, at EU er kommet bedre over vinteren end frygtet. Men de er ikke udtryk for "nævneværdig" fremgang i europæisk økonomi, siger Allan Sørensen, cheføkonom i DI.

- På trods af en mindre opjustering bliver væksten ikke specielt imponerende. Det er især den høje inflation og de massive rentestigninger, der tager tempo ud af det europæiske opsving, siger Allan Sørensen.

Mens den samlede inflation forventes at falde, er kerneinflationen dog mere genstridig, advarer EU-Kommissionen. Her fraregnes visse prisfølsomme varer som energi og ikkeforarbejdede fødevarer.

- Det rammer borgernes indkøbskraft. Specielt for personer med lavere- eller mellemindtægter. Og det skader konkurrenceevnen for virksomhederne i EU.
Derfor er det vigtigt, at EU-landene koordinerer deres politik inden for økonomi og arbejdsmarked, siger Valdis Dombrovskis.

EU-Kommissionen lægger derfor op til, at EU-landene skal bruge færre penge i år og næste år. Det er nødvendigt efter store udskrivninger som følge af corona, krigen i Ukraine og energihjælp til husholdninger og virksomheder.

Dansk økonomi er dog så stærk, at EU-Kommissionen blot opfordrer Danmark til at fortsætte den økonomiske politik næste år. Kun fem lande i EU får den anbefaling, mens resten opfordres til at stramme deres finanspolitik.

EU-Kommissionen har det kritiske blik rettet mod varmecheck og anden energihjælp. Det er både dyrt for medlemsstaterne, og det medvirker til at øge inflationen. Derfor bør programmerne lukkes ned i lyset af de lavere energipriser, mener EU-Kommissionen.

I slutningen af 2023 kan EU-landene desuden ikke længere gemme sig bag en særlig klausul, der som følge af corona og krig har givet lov til at bruge ekstra penge i en periode. Fra næste år vil EU-Kommissionen begynde at håndhæve EU-reglerne for offentlig gæld og underskud.

Her har EU-Kommissionen for nylig fremlagt et forslag, som skal give mere fleksibilitet for at hjælpe landene med at bringe gælden ned. Til gengæld vil EU-Kommissionen stille mere kontante krav til EU-landene for at sikre, at der kommer styr på økonomien.

/ritzau/

Andre læser også

Danmark følger med i russisk grænsehændelse i Estland Russiske grænsevagter fjernede torsdag bøjer fra Narva-floden, som markerer gr... Læs mere
Danmarks største forsvarsfirma øger salg og indtjening i konfliktår Terma løfter sløret for strategi med ambitionen om at fordoble omsætningen ov... Læs mere
Raoul Grünthal bliver formand i JP/Politikens Hus Lars Munch stopper som formand i JP/Politikens Hus efter få uger. Han bliver fo... Læs mere
Styrelse sender i maj endelige vurderinger for ejerlejligheder Det bliver første gang i cirka ti år, at landets ejere af cirka 300.000 ejerle... Læs mere
Stine Bosse vil erstatte den danske krone med euroen I en valgtest har Stine Bosse erklæret sig helt enig i at erstatte den danske k... Læs mere