Økonomi

fre, 14 apr 2023

Svensk inflation falder - men er stadig højest i Norden

SWEDEN-SOCIAL-POVERTY-INFLATION (Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix)

Den høje svenske inflation faldt en smule mere end ventet i marts.

Det viser tal fra Sveriges statistiske centralbureau fredag. Her fremgår det, at inflationen i marts var 10,6 procent. Det vil sige, at forbrugerpriserne var 10,6 procent højere end i marts 2022. Den svenske inflation er faldet fra 12 procent i februar. Den er samtidig faldet mere, end hvad økonomer på forhånd havde ventet. De havde spået, at inflationen i marts ville være på 11 procent. Trods faldet er inflationen i Sverige dog stadig den højeste i Norden. Og det rammer svenskerne på pengepungen, lyder det fra Dansk Industri. - Inflationen i Sverige falder heldigvis lidt igen, men holder sig fortsat over 10 procent, skriver Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar. - Svenskerne har nu kæmpet med tocifret inflation i syv måneder, og det gør utrolig ondt på svenskernes privatøkonomi. I Danmark var inflationen i marts 6,7 procent. De svenske tal viser fredag, at priserne i Sverige - trods et fald i inflationen - faktisk er steget med 0,6 procent fra februar til marts. Det er bekymrende, mener Dansk Erhverv. - Det er godt nyt for de svenske forbrugere, at inflationen falder markant. Men under overfladen er der problemer, fordi priserne er steget meget den seneste måned, skriver Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar. - Det er markant højere, end hvad godt er, lyder det. Hos Sydbank fremhæver seniorøkonom Kim Blindbæk de høje svenske madvarepriser som særligt bekymrende. - I den seneste tid har høje madvarepriser været det helt store tema i Sverige. Der er desværre ikke meget opløftende i inflationsrapporten på den front, skriver Kim Blindbæk i en skriftlig kommentar. - Det kan mærkes ude i de svenske husholdninger, hvor købekraften i forvejen er blevet udhulet af den meget høje inflation, siger han. /ritzau/

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere