Det er decideret overvågning, når skattevæsenet bruger geolokationsdata til at kontrollere, om borgere snyder med tilskud, afdrag og ydelser.
Sådan lyder det fra Carsten Schürmann, professor ved IT-Universitetet og leder i Center for Informationssikkerhed.
Brugen af geolokationsdata i skattevæsenet og Udbetaling Danmark fremgår af en aktindsigt i det offentliges brug af kunstig intelligens, som Politiken er i besiddelse af.
Professoren understreger, at han udtaler sig i overordnede vendinger, da han ikke er bekendt med, hvor dataene stammer fra, og hvad de bruges til.
Det vil Skatteministeriet ikke svare på.
Men Carsten Schürmann fortæller generelt, at skattevæsenets systemer kan opsamle data, som kan fortælle, om man har tjekket sin årsopgørelse fra sin bopæl eller andre steder.
- Hvis man har oplysninger om din lokation, så ved de alt om, hvor du har været, da du tjekkede din årsopgørelse og så videre.
- Hvorfor har de brug for den slags oplysninger? Det kan jeg ikke se. Men hvis du ikke logger ind fra din normale adresse, er der måske nogle, der er interessante, siger professoren.
For geolokationsdata kan bruges til at afsløre, om en arbejdsløs medtager dagpenge, mens vedkommende befinder sig i udlandet, skriver Politiken som et eksempel.
Ifølge avisen samler offentlige myndigheder formentlig ikke selv lokationsdata. De bliver nok snarere købt af teleselskaber, hjemmesider eller apps, som indsamler dem.
Carsten Schürmann nævner politiet og Forsvaret som mulige købere. Men han har aldrig hørt om, at andre myndigheder skulle have gjort det samme.
- Der har været mange diskussioner om, hvorvidt politiet og PET (Politiets Efterretningstjeneste, red.) skal have adgang til det, for data er faktisk ret beskyttede, siger han.
Carsten Schürmann tilføjer, at det er helt normalt, at teleskaber hele tiden ved, præcist hvor ens telefon befinder sig.
Samtidig kan systemer genkende, hvor man er, når man logger ind med Nem-id, lyder det.
Myndighedernes brug af geolokationsdata rejser ifølge Carsten Schürmann et centralt spørgsmål:
- Har de adgang til nogle data, eller køber de alle data fra et helt år?
Til Politiken siger Anja Møller Pedersen, der forsker i privatlivsbeskyttelse på Institut for Menneskerettigheder, at hun godt kan forestille sig, at myndighederne må bruge dataene på lovlig vis.
Indsamlingen af data skal dog ske for en afgrænset gruppe borgere, og indgrebet skal være rimeligt i forhold til den kriminalitet, de mistænkes for.
Samtidig peger hun på spørgsmål om dataenes ophav og ægthed.
Det samme gør Carsten Schürmann. Han pointerer, at det er muligt at ændre eksempelvis sit gps-signal, så systemerne tror, at man befinder sig et andet sted.
Skattestyrelsen afviser at oplyse formålet med 16 ud af 25 AI-systemer, mens de i syv af AI-systemerne ikke vil oplyse, hvilke typer af personoplysninger der udgør datagrundlaget.
Kilde: /ritzau/
