Politik

fre, 22 mar 2024

Eksperter: LA's udlændingepolitik er i strid med konventionerne

Liberal Alliance meningsmålinger er i top, men førende eksperter advarer om partiets udlændingepolitik.
Claus Fisker/Ritzau Scanpix Liberal Alliance meningsmålinger er i top, men førende eksperter advarer om partiets udlændingepolitik.

Hvis der var valg i morgen, ville Liberal Alliance ifølge målinger blive landets næststørste parti. Partiet kan komme til magten, men centrale dele af udlændingepolitikken er i modstrid med internationale konventioner.

Det mener førende eksperter på området ifølge Jyllands-Posten. Det gælder eksempelvis partiets forslag om, at det skal være slut med al spontan asyl. Men det kan man ikke.

- Vi kan ikke bare afvise folk ved grænsen, men skal vurdere, om vi er forpligtiget til at yde dem beskyttelse. Ellers er det i strid med både menneskeretten, asylretten og Dublin-forordningen, siger professor i offentlig ret Louise Halleskov fra Aarhus Universitet.

Han får opbakning af lektor i udlændingeret Jesper Lindholm fra Aalborg Universitet.

Han mener, at Liberal Alliance nok vil svare, at det skal ske i overensstemmelse med vores internationale forpligtigelse, hvis man tryktester partiet.

En kongstanke i partiet er, at Danmark i stedet skal tage kvoteflygtninge. Spontane asylansøgere er nemlig "relativt ressourcerige", skriver partiet på sin hjemmeside.

Men det argument har ikke hold i juraen ifølge Jesper Lindholm. Det er ens udsathed, der er afgørende og ikke ens velstand.

En anden bærende søjle er en langt skrappere udlændingepolitik over for udlændinge, som bryder loven.

Det er urealistisk, mener professor Louise Halleskov overfor Jyllands-Posten.

- Skiftende danske regeringer har gennem en lang årrække haft samme ambition. Det betyder, at reglerne om udvisning af kriminelle i dag går fuldstændig til grænsen af Danmarks internationale forpligtigelser, siger hun.

Hun bemærker overfor avisen, at en dom for nærmest alle kriminalitetsformer kan føre til udvisning med de nuværende regler.

Partiet vil tage imod et begrænset antal kvoteflygtninge og i stedet have en "bedre udviklingsbistand". Det handler om at lade være med at bruge udviklingsbistand på "symbolske projekter".

Det vil også være en langt mindre udviklingsbistand, da den ifølge partiets 2035-plan skal skæres ned til 0,5 procent af bruttonationalindkomsten, hvilket er en besparelse på en fjerdedel.

Bruttonationalindkomst angiver den årlige indkomst for et lands indbyggere. Det bruges til at sammenligne niveauet for landes velstand.

Med Liberal Alliances politik vil Danmark for første gang i mere end 45 år ikke sigte efter at nå de 0,7 procent af bni, som FN mener, at de rige lande bør bruge på området.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere