Politik

tor, 05 dec 2024

Far til fire og lærer står til at blive ny borgmester i Herlev

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger sammen med skoleleder Marco Damgaard Tingbjerg Skole og taler med elever i 9. klasse i 2023. Han står til at blive ny borgmester.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger sammen med skoleleder Marco Damgaard Tingbjerg Skole og taler med elever i 9. klasse i 2023. Han står til at blive ny borgmester.

Socialdemokraten Marco Damgaard står til at blive ny borgmester i Herlev, da en samlet konstitueringsgruppe peger på ham.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Den uddannede lærer er i dag formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i kommunen, men er klar til at tiltræde som borgmester 2. januar 2025.

- For mig handler opgaven nu om at være der for dem, der bor i Herlev. Vi skal styrke vores by, så det er et godt sted at bo og leve for byens borgere. Vi skal værne om, at alle borgere kan se sig selv i byens udvikling, siger Marco Damgaard.

Efter at Thomas Gyldal Petersen (S) onsdag annoncerede, at han trækker sig som borgmester ved årsskiftet, har kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune skulle finde en afløser.

Her har Socialdemokratiet og den samlede konstitueringsgruppe peget på 39-årige Marco Damgaard, der har siddet i Herlev Kommunalbestyrelse siden 2018.

Han ser frem til muligheden for at løfte ansvaret som borgmester.

- Herlev har været inde i en rivende udvikling. Vi har fået flere borgere til byen, og det har været nødvendigt for at fremtidssikre økonomien og give os råd til velfærd, siger Marco Damgaard.

Noget af det første, Marco Damgaard vil gøre som borgmester, er at tage en række samtaler med borgerne i Herlev.

- Jeg har boet i Herlev størstedelen af mit liv, så jeg kender byen rigtig godt, og der er sket rigtig meget de seneste år. En af mine første og vigtigste opgaver bliver at komme ud og have samtaler om det fællesskab, vi har i byen, siger Marco Damgaard.

Han er opvokset i Herlev, skoleleder på Tingbjerg Skole og er gift med Christinamai og har fire børn.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Minister vil se på om værft kan servicere skyggeflåde og søværnet Skibe fra søværnet serviceres på dansk værft side om side med skibe, som und... Læs mere
Fitnesskæde får bøde på 600.000 kroner for vildledning af forbrugere Arca gjorde ikke tydeligt opmærksom på, at man blev tilmeldt et løbende abonn... Læs mere
Danske kampfly og skibe bidrager til overvågning i Østersøen Danmark bidrager til Nato-indsats med blandt andet fly og skibe, oplyser Forsvar... Læs mere
Myndigheder får lettere ved at håndtere forbud mod ulovlige bander Politi og øvrige myndigheder skal med ny lov få bedre muligheder for at sætte... Læs mere
Medier: Ansatte har i flere år oplevet seksuel chikane i advokatfirma Djøf mener, at der er tale om et alvorligt ledelsessvigt i Plesner. Ledende par... Læs mere