Politik

fre, 14 jun 2024

Første gang: Folkemødet har lige mange mænd og kvinder i debatter

Åbning af Folkemødet 2024 på Hovedscenen, hvor bestyrelsesformand for Foreningen Folkemødet Vibe Klarup taler.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Åbning af Folkemødet 2024 på Hovedscenen, hvor bestyrelsesformand for Foreningen Folkemødet Vibe Klarup taler.

For første gang i Folkemødets historie er der i år lige mange kvinder og mænd på den politiske festivals scener.

Det siger Vibe Klarup, bestyrelsesformand for Foreningen Folkemødet, i sin åbningstale.

- Tak for det, siger Vibe Klarup, hvorefter publikum klapper.

Folkemødet på Bornholm er skudt officielt i gang klokken 11 torsdag. Her er der flere åbningstaler på Hovedscenen.

Over de næste tre dage er der over 3000 arrangementer rundt omkring i Allinge på Bornholm, hvor Folkemødet holder til.

Den politiske festival har været afholdt siden 2011 og er gratis at deltage i.

Vibe Klarup siger videre i sin åbningstale, at det har fyldt meget for Folkemødet i år, hvordan der skabes en ordentlig debat.

For hun oplever en "hårdere tone" i debatten i Danmark.

- Vi flytter os væk fra hinanden. Vi taler hårdere til hinanden. Og vi lytter ikke lige godt alle sammen, siger Vibe Klarup.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skulle oprindelig også have holdt en kort åbningstale, men på grund af et overfald i sidste uge ankommer hun først fredag til Folkemødet.

- Vi ved, at hun blev rystet, og det slag, hun fik, ramte også os andre en lille smule. Vi følte et fælles skub mod det unikke, nære demokrati, vi har i Danmark, siger Vibe Klarup.

I stedet for Mette Frederiksen taler kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) ved åbningen af arrangementet.

- Jeg er dårlig forberedt, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i talen ifølge TV 2.

Kulturministeren taler blandt andet om vigtigheden af ytringsfrihed, men også om respekt. Han kommer ind på episoden med Mette Frederiksen i sidste uge.

- Det er ikke den ånd og den stemning, der er her på øen, og det må det aldrig blive, siger Jakob Engel-Schmidt.

Den første partileder, som holder tale fra Folkemødets hovedscene, er Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, som taler 11.30.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere