Politik

tor, 15 feb 2024

Første minkavler får erstatning efter turboordning

Den første minkavler har fået erstatning, oplyser fødevareminister Jacob Jensen (V): "Når man får et tilbud, så kan man bruge al den tid, som man vil, til at vurdere, om det er på et acceptabelt niveau og tæt på det, som man selv havde forventet. Man kan så sige nej, hvis man vil det. I dette tilfælde er der sagt ja, og så får man pengene udbetalt relativt få dage senere", siger Jacob Jensen til Landbrugsavisen. (arkiv)
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Den første minkavler har fået erstatning, oplyser fødevareminister Jacob Jensen (V): "Når man får et tilbud, så kan man bruge al den tid, som man vil, til at vurdere, om det er på et acceptabelt niveau og tæt på det, som man selv havde forventet. Man kan så sige nej, hvis man vil det. I dette tilfælde er der sagt ja, og så får man pengene udbetalt relativt få dage senere", siger Jacob Jensen til Landbrugsavisen. (arkiv)

Den første minkavler får nu sin erstatning efter den såkaldte fast track-ordning, der åbnede for ansøgninger i oktober sidste år.

Det oplyser fødevareminister Jacob Jensen (V) til Landbrugsavisen.

- Når man får et tilbud, så kan man bruge al den tid, som man vil, til at vurdere, om det er på et acceptabelt niveau og tæt på det, som man selv havde forventet. Man kan så sige nej, hvis man vil det. I dette tilfælde er der sagt ja, og så får man pengene udbetalt relativt få dage senere, siger Jacob Jensen til Landbrugsavisen.

Der oplyses ikke, hvilket beløb minkavleren nu får udbetalt.

Da fast track-ordningen åbnede i oktober, var det Fødevareministeriets forventning, at langt størstedelen af de sager, som behandles i ordningen, afsluttes medio 2024.

Det er frivilligt for minkavlerne at ansøge om turboordningen.

Et bredt politisk flertal blev i maj 2023 enige om, at minkavlere skulle kunne få udbetalt erstatning hurtigere end først aftalt.

Med den nye aftale blev minkavlerne via fast track-ordningen tilbudt at få udbetalt en erstatning senest i midten af 2024 i stedet for ved udgangen af 2027. Bag aftalen stod regeringen, SF, Liberal Alliance og De Radikale.

Den oprindelige aftale om minkerstatning blev indgået i 2021. Aftalen fra maj sidste år er en tillægsaftale til den oprindelige aftale.

Hvis minkavlerne vælger regeringens fast track-ordning, udbetales erstatningerne efter standardiserede takster.

Hvis minkavlerne vælger en individuel sagsbehandling, vil deres sager potentielt trække ud til senest 2027. Altså syv år efter at minkene blev slået ned.

Jacob Jensen oplyser videre til Landbrugsavisen, at der indtil videre er 40 ansøgninger på fast track-ordningen. Fristen er lige nu 1. april, men den kan blive forlænget.

I alt er der cirka 1200 minkavlere, der skal have erstatning.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Folketinget mindes ofre i Sverige med et minuts stilhed Ud over at aflyse de officielle flagdage bliver ofrene for skoleskyderiet i Öre... Læs mere
Nykredit forudser faldende overskud efter fjerde rekordår i træk For fjerde år i træk ender Nykredit-koncernen med et overskud efter skat, der ... Læs mere
Statsministeren er uenig i Løkkes forslag om krigsfinansiering Mette Frederiksen vil ikke lade oprustningen ske på kompromis af social balance... Læs mere
Færre dramatiske vejrbegivenheder gavner Alm. Brand I 2024 løftede Alm. Brand sit forsikringsresultat med over 200 millioner kroner... Læs mere
Novo Nordisk skabte knap 5500 nye danske arbejdspladser i 2024 Novo Nordisk havde ved årsskiftet over 34.000 ansatte i Danmark. Det er en stig... Læs mere