Politik

søn, 18 feb 2024

Forsvarsminister tager stævning i Elbit-sag med ophøjet ro

Der har også tidligere været anlagt sag mod FMI. For eksempel da Danmark købte et F-35, hvor Boeing, der stod bag F-18, ikke fik mulighed for at levere fly til Danmark, siger forsvarsministeren til Ritzau.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Der har også tidligere været anlagt sag mod FMI. For eksempel da Danmark købte et F-35, hvor Boeing, der stod bag F-18, ikke fik mulighed for at levere fly til Danmark, siger forsvarsministeren til Ritzau.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tager det med ro, at den franske våbenproducent Nexter Systems har stævnet Danmark i sagen om indkøb af israelsk artilleri for 1,74 milliarder kroner.

- Det er ikke første gang, at der er leverandører, der anlægger sag mod FMI (Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse), siger han.

- Det har der været mange eksempler på gennem de seneste år, og det må køre gennem retten i Glostrup, og så må man afvente udfaldet af det.

Nexter Systems mener, at Danmark har overtrådt EU's regler om ligebehandling og gennemsigtighed i Elbit-sagen.

Den israelske våbenproducent Elbit Systems blev i januar 2023 tildelt milliardkontrakten på levering af 19 artillerisystemer og otte raketkastere.

Nexter Systems havde aldrig afgivet et tilbud på den konkrete ordre på nye våben. Over for Folketinget har FMI og Forsvarsministeriet givet indtryk af det modsatte.

Kun Elbit Systems og koreanske Hanwha Systems var blevet kontaktet af FMI.

Til det siger Troels Lund Poulsen, at det allerede er besluttet, at der skal laves en uvildig undersøgelse af hele forløbet omkring anskaffelse af et nyt artillerisystem, efter at Danmark donerede Nexter Systems til Ukraine.

- Den undersøgelse er færdig her i løbet af foråret 2024, og så må vi forholde os til det spørgsmål, når den undersøgelse slut, siger han.

Den franske våbenproducent har anlagt sagen ved retten i Glostrup, og Troels Lund Poulsen forventer, at den samlet set kan vare flere år.

Det skrev Altinget fredag.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Mette F. i London: Vi intensiverer samarbejdet med briterne Storbritannien ønsker igen et tættere samarbejde med EU-landene, og det er pos... Læs mere
Google-ejer leverer regnskab under forventning Trods øget omsætning i fjerde kvartal 2024 lever Alphabets vækst ikke op til ... Læs mere
Selskabet bag Snapchat lider fortsat store tab Snap Inc. øgede omsætningen med 16 procent i 2024 sammenlignet med året før.... Læs mere
Færre til salg skilte: Falder for femte måned i træk Boligudbuddet har fortsat pil nedad efter flere måneders fald. Lige nu er 46.56... Læs mere
Løkke vil have en økonomisk 2040-plan inden næste valg Danmark har i den aktuelle situation, hvor store regninger venter, ifølge Løkk... Læs mere