Politik

man, 05 feb 2024

Hver tredje borger: Kunstig intelligens vil skade politiske valg

Lørdag og søndag på Hotel Nyborg Strand i Nyborg deltager digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) i en folkehøring om kunstig intelligens. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Lørdag og søndag på Hotel Nyborg Strand i Nyborg deltager digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) i en folkehøring om kunstig intelligens. (Arkivfoto).

Når digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) lørdag byder velkommen til 350 repræsentativt udvalgte borgere til en såkaldt folkehøring om kunstig intelligens, vil hun møde skeptiske ansigter.

For hver tredje borger er enten "helt enig" eller "overvejende enig" i, at kunstig intelligens - eller AI (artificial intelligence, red.) - vil "skade vores demokrati eksempelvis ved politiske valg til Folketinget" i fremtiden.

Det viser en undersøgelse foretaget af Verian for TrygFonden, der er arrangør af folkehøringen lørdag og søndag i Nyborg. Digitaliseringsministeriet er medarrangør.

Marie Bjerre forstår godt bekymringen.

- Og jeg deler også bekymringen til en vis grad.

- Hvis man bare kigger på USA ved det seneste præsidentvalg og stormen på Kongressen, hvor sociale medier og algoritmer også spillede en rolle. Så er der en bekymring, hvis vi ikke bruger kunstig intelligens på en smart måde, siger Marie Bjerre.

Modsat viser undersøgelsen, som bygger på svar indsamlet i december og januar, at 27,6 procent af de 1563 repræsentativt udvalgte respondenter er uenig i, at kunstig intelligens vil skade demokratiet. 27 procent svarer "hverken enig eller uenig".

Marie Bjerre kalder det "vigtigt" at "hegne brugen af kunstig intelligens meget klart ind".

Første skridt til det er taget, ved at der i Bruxelles netop er vedtaget en AI-forordning, der skal regulere kunstig intelligens i EU.

Og Marie Bjerre anerkender, at det er EU, der skal kigges mod, når det omhandler regulering af AI.

- Men spørgsmålet om, hvad vi rent faktisk vil med kunstig intelligens, er et nationalt spørgsmål, påpeger hun.

Derfor mener digitaliseringsministeren, at det eksempelvis er et vigtigt skridt, at der i fremtiden kommer teknologiforståelse på skoleskemaet i folkeskolen.

EU's AI-forordning er dog langt fra fuldt implementeret, og den får ikke effekt ved det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni.

Ifølge professor Claes de Vreese, der er centerleder ved Syddansk Universitets center for digitalt demokrati, er 2024 derfor også et "tomrum" i forhold til kunstig intelligens og brugen af det ved politiske valg.

Han mener, at der er "rigtig god grund til at være superopmærksom" på det.

- Vi bliver nødt til at få italesat det her som værende en potentiel risiko, uden at man får lavet et eller andet dommedagsscenarie, siger Claes de Vreese.

Han fortæller, at der de seneste seks måneder er set eksempler på potentiel skadelig brug af kunstig intelligens ved politiske valg.

Han nævner valg i Slovakiet, Polen, Storbritannien og USA.

Eksempelvis skabte det i august røre i Polen, da et stort oppositionsparti brugte en AI-generet stemme af den daværende premierminister i en kampagnevideo, uden at det blev deklareret i videoen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Manglende efterspørgsel er den største hæmsko for industrien Erhvervslivet ser fortsat på fremtiden med forsigtig optimisme, selv om humøre... Læs mere
Højere fragtrater sender omsætning i DSV op men overskud falder Uro i Det Røde Hav har sendt fragtrater og DSV's omsætning op. Men indtjening ... Læs mere
Lego-konkurrent øger overskuddet i andet kvartal Mattel landede et overskud på cirka 410 millioner kroner i årets andet kvartal... Læs mere
Politikere får kritik for at bygge smukt i stedet for praktisk Sygehuse bygges med for meget fokus på form og for lidt på funktion, viser eva... Læs mere
Cloudløsning og søgefunktion løfter Alphabets regnskab Googles moderselskab, Alphabet, havde en omsætning på 84,7 milliarder dollar i... Læs mere