Imens USA i skarpe vendinger har diskuteret en mulig annektering af Grønland, er der i det stille ved at blive gennemført en dansk lov, der giver amerikanske styrker historisk vidtgående rettigheder på dansk jord. Med aftalen åbnes der for en række beføjelser, der ikke blot udfordrer danske love, men også rejser spørgsmål om suverænitet, retssikkerhed – og danskernes tryghed.
Amerikansk militær får fripas i Danmark
Den nye forsvarsaftale mellem Danmark og USA, som netop behandles i Folketinget, giver amerikanske militærstyrker mulighed for at operere fra specifikke danske baser – med næsten ubegrænset autonomi. De vil kunne:
Medbringe, opbevare og bære våben i Danmark uden dansk tilladelse.
Opføre egne faciliteter, operere efter egne regler og kontrollere militære områder uden dansk indblanding.
Frit bevæge sig til, fra og inden for Danmark uden visum eller opholdstilladelse.
Men det er ikke alt.
Immunitet og retsløshed: Dansk lov gælder ikke for dem
Aftalen medfører, at amerikansk militærpersonel og deres ansatte ikke nødvendigvis kan retsforfølges i Danmark – heller ikke ved alvorlige lovovertrædelser. Hvis en amerikansk soldat begår en forbrydelse mod en dansk civil, er det op til USA, om vedkommende overhovedet bliver stillet for en domstol. Danmark har i praksis givet afkald på retten til selv at retsforfølge disse personer, medmindre USA udtrykkeligt giver lov.
Denne immunitet dækker både tjenstlige og visse private handlinger. Selv i sager, hvor dansk lov normalt ville slå hårdt ned, kan Danmark ikke tvinge en amerikansk statsborger i uniform ind i retten – og hvis den pågældende nægter at møde op, kan retssagen ikke fortsætte.
Skattefrihed og særbehandling
Samtidig bliver amerikansk personel og deres medfølgende familier fuldstændig fritaget for dansk skat. De skal hverken betale indkomstskat, moms, told eller andre afgifter.
Selv hvis de opretter butikker eller andre aktiviteter på de amerikansk kontrollerede områder, vil disse være undtaget fra dansk beskatning og regulering. Det gælder også danske arbejdsmiljø- og arbejdsretsregler.
Resultatet er et skattefrit, retsligt særbehandlet samfund i samfundet – en slags “mini-USA” midt i Danmark.
Hvem har magten over danske civile?
Ifølge aftalen vil amerikanske styrker ikke formelt få politi- eller myndighedsbeføjelser over danske borgere. Men det stopper ikke bekymringen.
Amerikanerne har ret til at bruge magt inden for deres egne områder for at beskytte personel, materiel og infrastruktur – og hvad sker der, hvis en dansk civil krydser grænsen til en base? Hvad hvis en demonstration udvikler sig?
Aftalen skaber en gråzone, hvor amerikanske soldater i praksis får magt til at handle over for danskere – uden at være underlagt dansk kontrol eller retsforfølgelse bagefter.
Grønland i kulissen – og tvivlen om dansk kontrol
Mens Danmark lægger jorden til, har amerikanske politikere i nyere tid luftet idéen om at “købe” eller annektere Grønland – en udmelding der blev afvist officielt, men som stadig spøger i baggrunden.
I den kontekst vækker det opsigt, at Danmark nu giver USA så vidtrækkende militære og juridiske beføjelser ikke bare i Nordatlanten, men på dansk fastland.
Samtidig sker det uden folkeafstemning, uden bred offentlig debat og med begrænset gennemsigtighed. Aftalen kan ikke opsiges i de første 10 år, og Danmark kan i den periode ikke genvinde fuld kontrol over de områder, der overlades til amerikansk administration.
Et stilfærdigt, historisk skifte
Danmark har i generationer stået vagt om sin suverænitet og sine retsprincipper. Med den nye aftale sker der et historisk brud: Et fremmed lands soldater vil kunne operere bevæbnede på dansk jord, undtaget fra dansk retsvæsen og fri for skattemæssige forpligtelser.
Det hele sker, mens offentlighedens blik er vendt mod andre dagsordener – og uden at flertallet har forstået, hvad det egentlig er, Danmark siger ja til.
