Politik

fre, 01 nov 2024

Justitsminister udgiver bog om hjælp til udsatte børn

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) præsenterede 28. oktober regeringens opioidudspil på et pressemøde på Rysensteen Gymnasium i København. 26. november udgiver han en bog. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Justitsminister Peter Hummelgaard (S) præsenterede 28. oktober regeringens opioidudspil på et pressemøde på Rysensteen Gymnasium i København. 26. november udgiver han en bog. (Arkivfoto).

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er på vej med en bog.

Det varsler han i et opslag på Facebook.

- Noget er på vej. Glæder mig til meget snart at dele mere om det med jer allesammen, skriver Hummelgaard til et billede af side 21 i en bog.

Afsnittet på siden indledes:

- Jeg har skrevet denne bog for at gøre opmærksom på, at vi bliver nødt til at gøre meget mere for de børn, der vokser op med fysisk og psykisk vold.

Videre lyder det, at "meget få ved", at der i dag er en underretningsforpligtelse for alle til at handle, "hvis man får kendskab til, at et barn bliver vanrøgtet, udsættes for nedværdigende behandling eller lever under et forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare".

- Men alt for få følger den samfundspligt i praksis, skriver Hummelgaard i bogen.

Det fremgår ikke af Hummelgaards Facebook-opslag, hvad bogen kommer til at hedde.

Justitsministeriet oplyser til Ritzau, at bogen udkommer 26. november. Den bliver udgivet på forlaget Gyldendal.

Bogudgivelsen bliver ikke Hummelgaards første.

I 2018 udgav han "Den syge kapitalisme" om finanskrisen og dens følgevirkninger hos Gyldendal. På det tidspunkt var han medlem af Folketinget.

Fem år før var han som tidligere DSU-formand og folketingskandidat også medforfatter på bogen "Deltagerdanmark".

Peter Hummelgaard har været minister siden 2019, hvor han blev beskæftigelsesminister. Siden SVM-regeringens dannelse i 2022 har han været justitsminister.

Han er valgt i Tårnbykredsen i Københavns Storkreds, hvor han har været folketingsmedlem siden 2015.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere
Justitsministeren takker nej til kongelig orden Imens en række socialdemokrater i den seneste tid har modtaget ordener, siger j... Læs mere
EU godkender kæmpe amerikansk Novo-opkøb Novo Nordisk er kommet et skridt nærmere på at foretage amerikansk opkøb. Det... Læs mere
Zelenskyj: Andet bidrag af danske F-16-kampfly er kommet til Ukraine Den ukrainske præsident udtrykker sin taknemmelighed over for hele den danske n... Læs mere