Det kræver en grundlæggende omfordeling af ressourcerne i samfundet, hvis den kommende generation af børn skal få en bedre opvækst.
Sådan betragter De Radikales politiske leder Martin Lidegaard opdraget til partiets nye milliardudspil Børneløftet, der vil omfordele 15 milliarder kroner fra særligt ældre menneskers ydelser til den offentlige sektor for børn og unge.
- Vi tør lave en ærlig prioritering. Vi tør sige, hvor de penge skal komme fra, nemlig ved at vi beder de ressourcestærke ældre om at bidrage, siger han.
Udspillet kommer i forbindelse med partiets sommergruppemøde, der afholdes lørdag og søndag.
Over sommeren er det væltet frem med familiepolitik fra partierne på Christiansborg.
Både fra venstre- og højrefløjen har man forsøgt at markere sig med forslag, der skal gøre tilværelsen lettere for børn og familier.
De Radikale er ingen undtagelse. På sidste års landsmøde foreslog Martin Lidegaard at afsætte en milliard kroner til skoler og daginstitutioner, og nu ganges det beløb så med 15.
Ud af Børneløftets 15 milliarder kroner vil partiet investerer 3,7 milliarder kroner årligt i vuggestuer, dagpleje og børnehaver. Syv milliarder kroner i folkeskolen og 4,3 milliarder kroner i børns fritid.
Det skal sikre levende miljøer med nok pædagoger, lærere og kvalitet til, at børn og unges mistrivsel kan løses.
En kant til de andre partiers forslag om indsatser mod mistrivsel, travlhed og faldende fødselsrater er, at De Radikale vil hente midlerne fra de ældre.
- Vi laver en sanering af tilbagetrækningsordningerne, siger Martin Lidegaard og tilføjer:
- Der er en ærlighed i den prioritering.
Udspillet er et led i den overordnede profil, De Radikale forsøger at tegne med projektet om en ny generationskontrakt.
Her skal det være en ledesnor i partiets politik, at forslag skal styrke den kommende generation.
Projektet blev præsenteret for et år siden, og ved EU-valget med den nye spidskandidat Sigrid Friis fik Martin Lidegaard indikationer på, om vælgerne kan lide det.
- Det betragtede jeg selv som den første store eksamen på, om det har klang i befolkningen. Det tror jeg, at det har, lyder det.
Kilde: /ritzau/
