Politik

tor, 15 feb 2024

Moderat folketingsmedlem sygemeldt i en måned efter operation

Rosa Eriksen er sygemeldt i en måned efter en operation.
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix Rosa Eriksen er sygemeldt i en måned efter en operation.

Moderaternes folketingsmedlem Rosa Eriksen er blevet sygemeldt en måned, efter at hun har været gennem en operation.

Det skriver TV 2 Fyn.

- Jeg er o.k. Jeg har fået foretaget en stor operation sidste torsdag grundet mit Morbus Crohn (autoimmun tarmsygdom, red.). Det er ingen hemmelighed, skriver hun til mediet.

I perioden for sygemeldingen bliver Rosa Eriksen erstattet af Kenneth Bjerg Andersen.

Rosa Eriksen er socialordfører, ældreordfører og ligestillingsordfører for Moderaterne.

Sygemeldingen skal officielt godkendes i Folketinget den 20. februar.

Suppleanten Kenneth Bjerg Andersen er folkeskolelærer og har i kandidattesten på DR op til valget i 2022 noteret, at folkeskolen er hans store mærkesag.

- Vores folkeskole er desværre presset - primært grundet mislykkede reformer, øget inklusion og besparelser. Vi er nødt til at investere i vores børn og unge, hvis vi vil sikre fremtiden, skrev han i sit svar til testen.

En øget sammenhængskraft mellem land og by i Danmark er også en prioritet for ham, og velfærdsydelser skal være lige tilgængelige for alle, uanset hvor man bor i landet.

- Jeg ønsker at gøre yderområderne mere attraktive for både virksomheder og børnefamilier.

Som sit tredje svar markerer han, at Danmark gennem EU skal presse på for mere grøn omstilling.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Mette F. i London: Vi intensiverer samarbejdet med briterne Storbritannien ønsker igen et tættere samarbejde med EU-landene, og det er pos... Læs mere
Google-ejer leverer regnskab under forventning Trods øget omsætning i fjerde kvartal 2024 lever Alphabets vækst ikke op til ... Læs mere
Selskabet bag Snapchat lider fortsat store tab Snap Inc. øgede omsætningen med 16 procent i 2024 sammenlignet med året før.... Læs mere
Færre til salg skilte: Falder for femte måned i træk Boligudbuddet har fortsat pil nedad efter flere måneders fald. Lige nu er 46.56... Læs mere
Løkke vil have en økonomisk 2040-plan inden næste valg Danmark har i den aktuelle situation, hvor store regninger venter, ifølge Løkk... Læs mere