Udvalgte statsborgerskabsansøgere skal i fremtiden deltage i en samtale, hvor de skal svare på spørgsmål om deres "demokratiske sindelag".
Det oplyser Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Anders Kronborg, til Politiken.
Under samtalerne vil Folketingets partiers indfødsretsordførere spørge ansøgerne ind til deres holdninger til blandt andet demokrati, ligestilling og minoriteters rettigheder.
Samtalerne vil finde sted på Christiansborg i Indfødsretsudvalget, der behandler ansøgninger om statsborgerskab.
Initiativet har ifølge Politiken fundet vej til Folketinget, efter at Indfødsretsudvalget er blevet opmærksom på, at nogle ansøgere har ytret sig på en måde, der "ifølge flere partier stemmer dårligt overens med at blive danskere".
- Jeg synes sådan set, at det er en fornem gestus, udvalget viser. Fordi hvad er mere fornemt end at blive inviteret ind i demokratiets højborg på Slotsholmen, hvor man kan redegøre for, hvorfor man ønsker et dansk pas?
- Og så kan man jo også samtidig redegøre for over for udvalget, hvorfor man i givet fald har sådanne ytringer og mener, at det er foreneligt med, at man skal have et dansk pas, siger Anders Kronborg til Politiken.
Det fremgår ikke, hvad der præcis afgør, om en ansøger kommer til samtale.
Lovforslaget ventes vedtaget inden jul. Derfor vil de ansøgere, som falder inden for kriterierne, og som har søgt om dansk statsborgerskab, snart få en invitation til samtale.
Folketinget tildeler statsborgerskab til mange hundrede personer hvert halve år.
Formand for Indfødsretsudvalget Mikkel Bjørn (DF) kalder forslaget et "meget spændende forsøg".
På venstrefløjen er holdningen en anden. Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, mener, at forslaget "indfører en form for sindelagskontrol".
I 2021 blev der indgået en aftale, hvor reglerne for at få dansk statsborgerskab - også kendt som indfødsret - blev strammet.
Konkret blev reglerne strammet, så personer, der er idømt en betinget eller ubetinget dom, er udelukket fra at få dansk statsborgerskab.
Partierne i aftalekredsen tæller regeringspartierne og Liberal Alliance. De Konservative var også en del af aftalen, men partiet har flere gange, senest i juni, ikke stemt ja til lovforslaget om at udvide gruppen af personer med dansk pas.
Kilde: /ritzau/
