De Radikale vil i lighed med blandt andre Moderaterne og SF have hurtige politiske forhandlinger om fremtidens pensionsalder.
Det siger politisk leder Martin Lidegaard (R).
- Vi tilslutter os de efterhånden mange partier, der opfordrer regeringen og Socialdemokratiet til at få forhandlet det her, inden vi skal stemme om det næste gang i 2025, siger han.
- Fordi vi synes, at vi har brug for, at der både er styr på økonomien fremadrettet, og at danskerne også ved, hvad de har at holde sig til på det her område.
Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte for nylig, at Socialdemokratiet næste år vil stemme for at forhøje pensionsalderen til 70 år fra 2040 i henhold til velfærdsaftalen.
Herefter vil Socialdemokratiet genåbne aftalen, som i grove træk siger, at Folketinget hvert femte år stemmer for at lade folkepensionsalderen stige med et år.
Velfærdsaftalen blev indgået i 2006 mellem den daværende VK-regering med tilslutning fra Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti.
Aftalen er blevet kaldt kronjuvelen i dansk økonomi, fordi den sikrer, at danskerne ved at arbejde længere bidrager til en høj velfærd.
Økonomer har da også advaret om, at det kan koste statskassen milliarder af kroner, hvis pensionsalderen ikke blive hævet som planlagt.
Også Socialdemokratiets regeringspartnere, Venstre og Moderaterne, har udtrykt forbehold og et ønske om hurtige forhandlinger.
Senest gik Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, mandag i Jyllands-Posten ud med en melding om, at han meget gerne ser hurtige forhandlinger om pensionsalderen.
Over for mediet ville Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, ikke give garantier om hurtige forhandlinger. Han sagde, at det "er for tidligt at sige noget om, hvornår der kan laves reelle forhandlinger".
Ritzau har tirsdag talt med Christian Rabjerg Madsen, som ikke ønsker at uddybe, men henviser til sine udtalelser til Jyllands-Posten.
De Radikale har øjnene stift rettet mod den økonomiske ansvarlighed.
- Hvis vi skal genåbne velfærdsforliget, som statsministeren foreslår, så vil vores vigtigste pejlemærke være, at vi kan holde den økonomiske ansvarlighed og ikke giver nogen regninger videre til børneværelset, som vores børn og børnebørn pludselig skal stå og tumle med om 40 år, siger Martin Lidegaard.
- Vi siger også, at mange ting påvirker demografien og økonomien. Det, at vi får så markant færre børn, tæller jo også ind og bør også ligge til grund for sådan en aftale.
- For jo færre børn, vi får, desto vigtigere er det, at vi hver især bidrager, så længe vi kan, af hensyn til vores egen forsørgelse og til andres forsørgelse og velfærd, siger han.
Kilde: /ritzau/
